Saltens Tingbok for sommer- og høsttingene 1775 samt høsttinget 1777 på Liland i Ofoten



Startsiden	Saltens Tingbok for sommer- og høsttingene 1775 samt høsttinget 1777 på Liland i Ofoten Opplysningene nedenfor er en avskrift av Saltens Tingbok fra Nordland, funnet på et internettsøk 13. oktober 1997 på -/1775a.html, -/1775b.html og http://www.ub.uit.no/genealogy/ting/1778a.html , en tekst som er transkribert av Magnus Pettersen og konvertert til internett av Petter Reinholdtsen (petterr@stud.cs.uit.no).Disse lenkene er ikke aktive pr 23. april 2002. Pettersen og Reinholdtsen gjør oppmerksom på at teksten ikke er korrekturlest. Noe åpenbar korrektur er gjort av Carsten Berg. Sommer- og høsttinget 1775 samt sommertinget 1778 ble holdt på Liland, og i dokumentene for disse kan vi lese en god del om Christen Hartvigsen Hveding . Det som angår ham i avskriftene nedenfor er uthvet i teksten, og også rettssaken mot lensmann Peder Larsen fra Tårstad - en sak som gav Christen Hartvigsen Hveding lensmannsembetet - er gjengitt i sin helhet. Jeg har beholdt resten av avskriften fordi det er mye interessant lesning om datidens rettsvesen her. En god del ser ut til å ha handlet om 'sedelighetssaker' som aldri hadde kommet til en rettssal i dag, som der mor og far blant annet dømmes til åtte dager på vann og brød for å ha fått et uekte guttebarn. Hva skal vi forresten si om at dødsdømte i Nordland heretter skal henrettes med øks til tross for at loven foreskriver sverd? Dog skal de etter forordning begraves i viet jord... Ellers er det mye jordoverdragelser og andre hverdagslige gjøremål for et ting. Her ser vi for eksempel at Liland kommer i slektens eie . Legg forøvrig merke til at rettens formann er amtmann Joachim de Knagenhielm, av den adelige Kaupangerslekten og dermed etterkommer etter en annen av denne slektens forfedre, Niels Jacobsøn Knag (Berg-slekten med sidegrenene Jæger og Castberg). Sommer-tinget 1775 Anno 1775, den 31ste May, blev paa Gaarden Lieland foretaget almindelig Sommer-, Sage- og Skatte-Ting for Ofodens Fierdings tingsøgende Almue i Overværelse af høyædle og vebaarne Hr Amtmand Joachim de Knagenhielm og Stædets Foged Hr. Lieutenant Hans Caspar Heide. Rætten blev samme Tid betient af den constituerede Sorenskriver Ejler Hagerup Rosenvinge med efterskrevne 8te edsorne Laug-Rættes-Mænd: 1. Nathanael Hansen Fagernæs 2. Eric Carlsen ibidem 3. Henrich Joensen Lille Hochvig 4. Michel Pedersen Trældahl 5. Johan Olsen Lenvig 6. Ole Thommesen ibidem * Disse 6 aflagde nu deres Laug-Rættes Ed, da de ey tilforn har betient Rætten, 7. Carl Carlsen Væggen borte, istæden Christopher Joensen Leeroos. 8. Niels Thommesen Væggen borte, istæden Hans Joensen Stuenæs. Da saaledes Rætten var sat og Tingfred lyst, blev af Hr Lieutenant og Foged Heide til Oplæsning og Publication fremlagt 1. Forordning angaaende at Umyndiges Midler, naar de ikke paa andre Maader kand udsættes i got og sikker Pant, maa imodtages i den Kongelige Extra Cassa, med vider, dat. den 31 Aug. 1774. 2. Rescript om Delinqvent Sagers hastigere Afgiørelse over alt paa Landet i Trundhiems Stift. Dat. 21de Septbr. 1774. 3. Patent for Høyeste Ræt for Aar 1774, og siden fremdeles for de følgende Aarganger med vider, dat. 10de Novbr. 1774. 4. Rescript, at Vedkommende Skifte-Forvaltning aarlig skal aflægge Rigtighed for Justits-Cassens Indtægter, dat 2den Februarii 1775. 5. Stiftsamtmand over Trundhiems Stift og Kammer Herre Von der Ostens Placat angaaende Fiske-Rognens Haandtering og Behandling med vider, dat. den 12te Decbr. 1774. 6. Hr. Amtmand de Knagenhielms Foranstaltning hvorledes der i Fiske-Vøhrene afleverede Fiskes Fortiining herefter over aly i Amtet skal forholdes, dat 6te Martii 1775. 7. Amtets Pro Memoria til Fogden Heide angaaende dem der endnu imod Brændeviins Forordningens Bydende, maatte forøve Brændeviins Brænden med vider, dat 6te Martii 1775. 8. Dito angaaende Forordning med Deinqvent Sagers Udførelse i Nordlands Amt i Anledning af nye desangaaende oplæste Kongelig Rescript, dat. 6te Martii 1779 9. Dito med Kongelig Rescript af 9de Febr. 1779: at alle i Nordlands Amt befundne Delinqventer skal herefter henrættes med Øxe, uagtet de efter Loven burde henrættes med Sværd, dog at deres Legemer efter Forordningen begraves i Kirkegaarden med videre, dat. 18de April 1779. (Det står her 1779 i oversettelsen, men det må vel være 1774? (red. anm)). 10. Dito med Kammerets Aktivelse hvorved 2de Jægters brug skal betale Skipper Skat 3 Dr for samme Aar, dat 16de Maii 1775. 11. Pro Memoria fra Fogden Krogh ti Hr Lieutenant Heide angaaende 3de Personer, Nemlig: Margrethe Christensdatter, Søren Christensen og Henrich Nielsen, der alle mister Forstærknings Korn til Hs. Mayests Cassa, og har tilforn været boebde i Vesteraalen og Lofoden, men siden ere til Saltens Fogderie henflyttede, dat. 26de Januarii 1779. (Det står her 1779 i oversettelsen, men det må vel være 1774? (red. anm)). 12. Dito til Dito om en fra Vesteraalens Fogderie bortrømt Delinqvent Christopher Christopher Olderfiorden, at samme over alt heri Fogderiet maa efterlyses, dat. 18de Martii 1779 (Det står her 1779 i oversettelsen, men det må vel være 1774? (red. anm)). I Anledning af at det alleredde oplæste Pro Memorie af 26de Januarii 1775 fra Fogden Krogh angaaende de fra Lofoden og Vesteraalen til Saltens Fogderie henflyttede Personer: Enken Margrethe Christensdatter, Søren Christensen og Henrich Nielsen, der skal reise for bekommen Forstærknings korn til Hans Mayests Cassa, var Fogden Hr Lieutenant Heide begiærende Laug-Rættet og Almuens tilspurt: Om nogen af disse omspurte Personer ere for nærværene Tid boende i denne Fierding, allene i samme haver været bodde og opdragne, saa de om dem kand give nogen Kundskab og Ubderretning? Paa Tilspørgsel blev af Laug-Rættet og Almueb svaret: at hverken er nogen af disse benævnte og omspurte Personer fødde her i Fierdingen, ikke heller fandtes nogen af dem her for nærværene Tid værende og boende.Herom Foden var et lovmæssigt Tingvidne udstædt og meddelt som Rætten belovede Om den efterlyste Delinqvent Christopher Christophersen Olderfiorden fra Vesteraalen vidste Almuen at give mindste Underrætning, som Fogden begiærede Protocollen tilført til Efterrætlighed i Eftertiden om han derom skulde formodige nogen Attest. Rætten blev derpaa ophavet til i Morgen. Næste Dag den 1ste Junii blev Tinget for denne Fierding continueret, og Rætten af i Gaar betienende Laug-Rættet bivaanet. Til Publication blev fremlagt: 1. Et af Sorenskriveren udstædet Proclama, dat. den den 2den April 1775, betræffende Credit- og Debitorers Indkaldelse i Stevboet efter afg. Skipper Arent Schiønning Grøtøen og Hustru Sophia Marie Meldahl. 2. Et af Ole Harr Lieland og Henrich Meyer Virach til Christen Hartvigsen Hveding Lieland udstædet Skiøde, dat. 16de Novbr. 1773 paa 1 Vog Fiskesleye i Gaarden Lieland og en halv Vog Fisk i Gaarden Vold med videreaf hvad den efter deres afdøde Broder Eric Olsen Harr arveligen er tilfalden. 3. En af hr Lieutenant og Foged Heide til Christen Joensen udstædt Bøxel Seddel af Dags dato paa 18 Mk Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Lillevig. Til Tugthuset 8 sk. 4. Dernæst blev Ledingen af Boemænd, Husmænd of Søe-Finner i denne Fierding for indeværende Aar lignet og lagt efter Enhvers Ævne og Omstændigheder af Laug-Rættet hvis Beløb bliver for 1775 af Ofodens Fierding 44 Vog 1 Pd 12 Mk. Ligeledes blev og af det betienende Laug-Rætte Qværne-Afgiften af Bække-Qværne i denne Fierding for dette Aar lignet og taxeret, der beløb til 2 Dr. 94 sk. Fogden Hr Lieutenant Heide fremlagde til Oplæsning inden Rætten et ham til Amtet tilhændekommenPro Memorie, dat. 18de Maii 1775, hvoraf erfares: at Kongens Anpart Tiende her i Saltens Fogderie, den FiskeFiende allene undtagen, er af Hs Mayest Almuen overdragen imod en aarlig Afgift i Penge af 350 Dr, i følge Kongelig Resolution af 8de Junii 1761, samt Kammer Collegii Skrivelser til Amtet af 1ste Octbr. a. p. og 25de Febr. h.a. hvilken Summa efter forberørte Amtets Brev af Fogden og Sorenskriveren nu skal lignes paa Almuen efter Matriculs-Skylden. Da dette Brev var lydeligen oplæst foretoeg Fogden og Sorenskriveren sig i Laug-Rættets og Almuens Overværelse at giøre saadan Ligning, Nemlig: Den fulde Matriculs Summa i Saltens Fogderie efter Jorde-Bogens Indhold beløber til: 1.498 Vog 2 Pd 23 Mk. Naar her fratages: 1. Residence Gaarden Steegen, som Laugmanden efter ergangen LaugtiingsDom er befrier at svare Tiende for, hvortil og Kammer Collegii Skrivelse til Amtet af 25de Febr. h.a. synes at give Anledning, skylder med Løvøen: 12 Vog 2. Alle Annex-Gaarder, som ifølge citerede Kammer Collegii Skrivelse af 25de Febr. h.a. ere fritagne for Tiendes Ydelse og som efter den fra Provst Fabritius indløbne Spesification beløber sig til 25 Vog 1 Pund 12 Mk 3. Ligeledes alle virkelige Præste-Residence Gaarder, der efter Jordebogen, der beløber sig til 32 Vog 4. Og endelig det Odelsliggende Gods i Saltens Fogderie beløbende sig til 9 vog 1 Pun 12 Mk. Sum: udgaaer: 79 vog Saa bliver igien Matriculs Skylden af hvilken Kongens Tende bør ydes og hvorpaa Summen skal lignes: 1.419 Vog 2 Pund 23 Mark. Naar Saaledes Hs Mayests tilkommende Contingent 350 Dr for Tiende Afstaaelse, lignespaa ovenstaaende 1.419 Vog 2 Pd 23Mk og svares for hver Vog Fiskesleye aarlig i Stæden for in Natura 23 5/12 sk i Penge til Hans Mayests Cassa, hvilket nu blev Almuen inden Rætten tilkiendegivet, og de tilholdede at betale til Fogden denne Tiende-Afgift med de øvrige Kongelige Oppebørsler imod herefter selv at beholde den 3die Del af Korn- Ost og Hiem-Fiske-Tiende, og for de 3die Dele kun ydes efter Sædvane til kirkewn og Præsterne, dog af Fisk der afles af fremmede Fogdriers Fiskere i Væhrene betales herefter lige som tilforn, Tiende til Hs. Mayests Cassa, hvorfore Fogden er beordret at aflægge et separat aarlig Regenskab. Rætten blev derpaa i Aften ophævet. Den næste følgende 3die Junii blev Rætten med det sædvanlige Laug-Rætte sat og med Sage Tinget begyndt. Ole Joensen Lille Hariangen anmeldte at have til dette Ting ladet mundtlig indstævne Niels Larsen ibidem med Qvinde Karen Andersdatter og Tieneste-Pige Gunille Thorsdatter for ulovlig Omgang i Henssende til Citantens Creature, som de Saggivne deler, skal have imod hans Vidende have mælket dels taget Høet fra dem og hans Lade, her, at ustaae Examination og lide Dom til Undgiældelse med Sagens Omkostninger at erstatte. Som Vidner vare under Falsmaals Bøder indstævnet Mons Pedersen, Harriangen, Niels Abrahamsen Sletiord, Maren Joensdatter Harriangen, Margreth Joensdatter ibidem - disse 2deere Citantens Søsøstre - og Elen Pedersdatter Bacheiord. Af de indstænte mødte alle, undtagen paagieldende Karen Andersdatter og Pigen Gunille Thorsdatter, samt Vidnet Margreth Joensdatter. Stævne-Vidnerne Jonas Erlandsen Torrestad og Ole Joensen Stuenæs mødte efter Paaraab, som med Corporlig Ed bekræftede at have paa lovlig Tid og stæd forkndt Stævnemaalet og indevarslet de udeblevne. Citanten begiærede de mødende Vidner først under Ed tagen og examinered til Vidnesbyrds Aflæggelse. Efter Paaraab histerede sig for Rætten 1ste Vidne, Niels Abrahamsen Sletiord, der blev til Sandheds bekiendelse formanet. Han aflagde Saligheds Ed og følgende Vidnesbyrd. Vidnet er næste Naboe til Citanten, men veed inge mindste Oplysning at give om denne paastævnte Sag, da Vidnet hverken har set Sagvolderen, hans Kone eller Tieneset-Pige mælke.Citantens Kreature eller taget Høe fra dem eller af Citantens Foer-Lade, og som dette Vidne efter ofte igientagne Tilspørsler intet havde at vidne til Sagens Oplysning, blev det fra Rætten dimitteret. Det andet Vidne, Mons Pedersen Harriangen fandt Citanten sig beføyet denne sindeat frafalde, dette saavel som forrige Vidne har været indevarslet om Ord som Niels Larsen skulle talttil Citantens Fornærmelse, hvilket han reserverede sig til næste Ting at paastævne da han formener ey til dette Ting er bleven lovlig stævnet 3die Vidne, Elen Pedersdatter Bachejord mødte efter Paaraab, for hvem Edens Forklaring af Lovbogen blev oplæst, og hun til Sandheds Bekiendelse formanet. Huv aflagde derpaa Saligheds Ed of provede saaledes. Vidnet er i Tieneste paa Gaarden Bachejord , der ligger ikke langt fra Lille Harriangen. Næstleden Vinter nys før Ctanten kom tilbage fre Vaagen, var Vidnet paa Lille Harriangen et Par Gange omtrent 2 a 3 Dage hver Gang, for efter forlangende at passe Citantens Kreaturer. En Dag, da hun havde givet hans Kreaturer Mad, saae hun Niels Larsens Kone, Karen Andersdatter, komme ned i Fiøset, hvor Vidnet stoed i Skiul, saa hun ey kunde sees. Da Karen Andersdatter toeg Høet fra et af samme Stædes staaende Heste-Føl. Vidnet fornam ellers ikke hertil enten før eller siden, ligesom det ikke heller kan sige at Niels Larsen, hans Kone eller Pige den Tid før af Citantens Høe-Lade eller eller malkede hans Kreature. Og som Vidnet ey havde videre at forklare, blev detdet igien dimitteret. 4de Vidne Maren Joensdatter Hariangen blev derpaa fremkaldet, for hvem og Edens Forklaring blev oplæst. Hun blev til Sandheds Bekiendelse frmanter, og da hun havde aflagt sin Saligheds Ed deponerede følgende: Vidnet er en Søster af Citanten og udi hans Tieneste. Næstleden Vinter savnede hun adskillige Gange Høe i sin Broders Høe-Lade, men hvemsamme havde taget, kand hun ikke sige undtagen at hun engang nys før Citanten kom hiem fra Fiskeriet blev vaer noget Høe i en Bod Niels arsen tilhgørende, som hun strax kiendte at være af hans Høe, men da Vidnet talte herom til Niels Larsens Kone, blev det af hende overskieldet - dog nu nys før Vidnet reiste her til Ringet, tilstoed Karen Andersdatter at dette Høevar tagen fra Citanten af Niels Larsens Søster. Vidnet fornam og ofte i næstleden Vinter at Høet blev tagen fra Citantens Kreatur i Fiøset, og var det 2de Gange usær, da hun kom gaaende i Fiøset, at hun blev vaer, at Karen Andersdatter, den ene og Pigen Gunille Torsdatter den anden Gang toeg Høet fra Citantens Kreature, og havde givet deres egne, der stoed i samme Fiøs. Vidnet kand for Resten ikke ar hun har seet eller fornemmet at Niels Larsens Kone eller Pige har nogensinde malket Citantens Kreature. Vidnet blev fra Rætten dimitteret, da det ikke paa Tilspørsel havde videre at forklare til denne Sags Oplysning. Sagvolderen Niels Larsen blev af Rætten tilspurt hvad han havde at fremføre til sit og sin Kones og Piges Forsvar, da han svarede: at om hans Kone eller Tieneste-Pige er uskyldige udi det paastævnte, da er det Comparenten gandske uvedkommende, da saadant er aldeles skeet imod hans Villie og Vidende. Citanten begiærede det udeblevne Vidne forelagt og Karen Andersdatter og Gunille Thorsdatter pleyet med Laugdag til næste Ting . Af Rætten blev saaledes ERAGTET: Lovlig instævnte men udeblevne Sagvoldersken Karen Andersdatter og Gunille Thorsdatter gives Rættens Laugdag til næste Ting at møde med deres fornødne Tilsvar. Ligesaa bliver lovligen indstævnte dog ey mmødende Vidne Margreth Joensdatter Heriangen forelagt under Falsmaals Straf at møde til samme Tid at aflægge edelig Vidnesbyrd. Edelig Vidnesbyrd i denne sag. Endelig haver og Sagvolderen Niel Larsen at møde uden nogen foregaaende Kald eller Varsel. (Her følger rettssaken mot lensmann Peder Larsen Tårstad etter at fangen Johannes Christophersen (Blanken) rømte - se Hveding-slekten (red anm)): Fogden Hr Lieutenant Heide fremlagde at af ham forfattet Stævnemaal, dat. 20de April 1775, hvorved han har ladet indstævne Lensmanden Peder Larsen Torrestad for ulovlig og uforsvarlig Forfald og Tilsyn med den deserterede Delinqvent Johannes Christophersen der udi hans Fravær var overdraget under Bolt og Jern for saadant sit Forhold at udstaae Examination. , Saggivelse imodtage, Vidner stævnte og ustævnte at anhøre og Dom forvente med videre efter Stævnemaalets Indhold som han begiærede læst og denne forventede Act tiltagen. Saggivne Peder Larsen Torrestad mødte og vetdtoeg lovlig Varsel, ligesom og med lovlig Kalds-Vedtagelse, indfandt sig efter Paaraab Jonas Erlandsen Torrestad med hans Drenge Olepersen og Anfind Hartvigsen, Anders Jacobsen Stuenæs, Hans Jakobsen ibidem, Ole Joensen ibidem, Eric Henrichsen ibidem, Eric Christophersen ibidem, Ole Nielsen ibidem, Mads Hansen Yttre Schar, Einer Einersen ibidem, og Hans Olsen ibidem, samt af Peder Larsens Tienere, Knud Ingebrigtsen og Ole Ingebrigtsen Torrestad, men Jonas Erlandsen Torrestads Hustrue Ane Catrine Andfindsdatter og Joen Larsen Yttre Schar indfandt sig og efter Paaraab, hvorover Stævnemaalets lovlige Forkyndelse for dem blev Edelig refereret af Stævne-Vidnerne Joen Larsen Tuurman og Axel Michelsen Lien. Lensmanden Peder Larsen Torrestad blev af Dommeren først fremkaldet og under Examination tagen som paa Rættens Tilspørsel aflagde saadan Forklaring. Næstleden Høst i December Maaned blev Tyvs-Delinqventen Johannes Christophersen ham tilsendt og leveret i Forvar under forsvarlig Bolt og Jern, undtagen at Stokken og dertil hørende Lænke, der var gaat af oppe ved Laas-Jorden, var borte. I disse Jern blev han siddende indtil 14 Dage efter Jul, da Comparenten efter hen Begiær løste Haand-Bolterne af ham sideb de var for trange og naaede ind paa det blotte Kiød, og saaledes han med løse Hænder fra Tirsdag til næste Mandag efter. Ved Slutningen af denne Mellem-Tid blev Comparenten vaer, at Delinqventen havde tager Hals-Bolterne af sig løes og toef samme af sig naar han gik til Sengs, hvilket hans Tienere, der laae paa samme Loft som han, havde kommet under Veir med, hvorpaa Comparenten hentet Skipperne her paa Lieland. Skipperen paa Bieldgam og en anden Person til sig, hvilke satte Haand-Bolterne paa ham, lige saa forsvarlig som før, da de og eftersaae Hals Bolterne, der var gandske løes og ombubden med en Traae, hvilken de klinkede igien, og i disse Jern blev han siddende indtil den Tid han deserterede og undvigte. I den Tid han vaer løes paa Hænderne var han kun en eneste Gang til Smien, da Comparenten havde indseende med ham, at han ey der fik enten Fiiler eller andet, hvormed han kunde faae Jernene affilede og løste. Nys før Jernene blev taget af ham var han Comparenten og en anden Mand følgagtig hen til Smien forat reparere en Gryde.Comparenten tilhørende, da han heller ingen Leylighed fik at foesyne sig med saadanne Instrumenter, hvorved han kunde løse Jernene. Lensmanden blev derpaa indtil videre dimitteret, og i hans Stæd begyndte Examinationen over Vidnerne. For Rætten histerede sig efter Paaraab 1ste Vidne Jonas Erlandsen Torrestad som til Sandheds Bekiendelse blev formanet. Han aflagde med opstrakte Fingre sin Saligheds Ed og saadant Vidnsbyrd: Det er Vidnet gandske vel bekiendt at Delinqventen Johannes Christophersen blev næstleden Høst i December Maaned overleveret Lensmanden Peder Larsen Torrestad under Arrest og Forvar, medforsvarlige Jern baade paa Hænder og Fødder saavidt Vidnet kunde se og erfare, der daglig saae ham, dog havde han ikke den Tid nogen Stok der Lænken var slagen i samme, var tilforn bleven afbrudt tæt oppe ved Liv-Jorden. I disse Jern blev han siddende indtil nys for Kyndelsmesse, da Lensmand Peder Larsen skal have løst Haand-Boltene af ham, hvilket Vidnet ikke har seet, men hørt af andre, da han i denne Tid var borte u Besøg hos sin Svoger paa Tielle, men ellers saae Vidnet at Haand-Bolterne, Johannes Christophersen havde paa sig ved Ankomsten til Torrestad var for trange og gnavede ind paa det blotte Kiød. Siden da Vidnet var kommen hiem fra Tielle i hvilken Tid Peder Larsen skal hav løst Haand-Bolterne af Delinqventen og igien sat dem paa og udvidet samme, og var en Dag i Smien, kom Delinqventen og satte sig ved Smie-Døren fornam Vidnet at have Foder eller saakaldede Vævlinger(pulsvanter) under Haand-Jernerne. I dette Fængsel hestod han, indtil Vidnet reiste bort til Vinter-Fiskeriet, imidlertid undrømte Delinqventen og om han siden Vidnets Afreyse blev løst af sin Jern eller ikke om Peder Larsens øvrige Forhold veet ikke Vidnet noget at forklare hvorfor det igien fra Rætten blev dimitteret, og i hans Stæd fremkaldet 2det Vidne, Ole Pedersen Torrestad for hvem Edens Forklaring af Lovbogen blev oplæst. Efterat han til Sandheds Vidnesbyrds Aflæggelse var bleven formanet, aflagde han Coroprlig Ed og saadant Vidnesbyrd. Vidnet er i Tieneste som Dreng hos forhen anførte Vidne Jonas Erlandsen Torrestad, hos hvilken og han var næstleden December Maaned, da Delinqventen Johannes Christophersen blev tilsendt og overleveret Lensmanden Peder Larsen Torrestad til Arrest og Fovaring. Benævnte Delinqvent var samme Tid forsynet med forsvarlige Jern baade paa Hænder og Fødder, som han saavidt Vidnet er bekiendt, havde paa sig lige til den Tid Vidnet reyste bort til Vinter-Fiskeriet, som skeede omtrent 14 Dage efter Juul. Om Lensmanden siden havde løst Jernene af ham kand Vidnet ikke med Vished sige uden forsaavidt det har hørt af andre ligesom det ikke helle ar Vidnet rettelig af Lensmanden enten loed eller efter Vidnets Afreyse til Fiskeriet havde brugt Delinqventen til noget Arbeide. Efter mange igjentagne Qvæstioner havde ikke Vidnet videre at forklare til denne Sags Oplysning. Derfor det fra Rætten blev dimitteret. 3die Vidne, Anfind Hartvigsen Torrestad mødte efter Paaraab og fremstillede sig til Vidnesbyrdes Aflæggelse. For ham blev først Edens Forklaring af Lovbogen oplæst og han ril Sandheds Vidnesbyrd ay aflægge formanet. Han aflagde der for med opstrakte Fingre sin Saligheds Ed og deponerede saaledes: Vidnet er en Sted-Søn af Jonas Erlandsen Torrestad, og har saaledes stedse været og er endnu hieme hos ham. Vidnet veed at det næstleden Høst i December Maaned kom Delinqventen Johannes Christophersen til Torrestad for at sidde iArrest og Forvar hos Lensmanden Peder Larsen Torrestad, da han havde forsvarlige Jern baade paa Hænder og Fødder. I disse Jern blev han fremdeles siddende, ibdtil nys før Kyndelsmesse da Vidnet saae ham gaae løes paa Gaarden omtrent 8te Dages Tid, da Haand-Bolterne igien blev sat paa ham, hvilke ikke syntes at være saa snævre som de forrige han hadde haft da og under de sidste var lade tynde Vævelinger, at ikke Bolterne skulle gnave Huden af Hænderne. Om Lensmanden toeg jernene af ham og satte samme paa igien kand ikke Vidnet sige, da det veed at ingen af Delene var tilstæde ligesom det ikke helelr saae Delinqventen gaae i noget Arbeide for Lensmanden. Siden reyste Vidnet bort til Fikeriet og i denne Tid desserterede og undrømte Delinqventen,men det var Vidnet u-bekiendt om han dertil fik Anøedning ved Lensmandens Forsømmelse, imidlertid har det dog hørt: at Lensmanden skal efter Vidnets Afreyse paa nye have løst Haans-Bolterne af ham. Vidnet blev dimitteret, da det ey havde mere at forklare. 4de Vidne, Anders Jacobsen Syuenæs fremstillede sig efter Paaraab for Rætten. Efter skeede Formaning om Sandheds Bekiendelse aflagde han sin Saligheds Ed og deponerede saaledes: Vidnet er boesiddende paa Gaarden Stuenæs der ligger strax ved Torrestad, hvor Lensmanden Peder Larsen boer. Vidnet har ikke paa Aar og Dag været paa Torrestad og derfor hverken seet Delinqventen Johannes , Delinqventen selv, hvad Jern han havde paa dig, den Tid han blev overleveret Lensmanden i Forvar, ellers har Vidnet hørt, at han ved Overleveringen havde forsvarlige jern baade paa Hænder og Fødder. Videre har Vidnet hørt at omtrent 14 Dage efter Juul skal Lensmanden have løst Haand-Bolterne af ham da Delinqventen havde Hænderne løste i 8te Dages Tid, hvorefter Bolterne igien blev ham paalagt. Paa hvad Maade er Vidnet gandske u-bekiendt. Vidnet har aldrig hørt: at Delinqventen nogensinde var i Arbeide hos Lensmanden, eller at han siden blev af Lensmanden løst af Haand-Jernene. Videre havde Vidnet ikke at forklare, hvorfor det blev fra Rætten dimitteret. 5te Vidne, Eric Henrichsen Stuenæs, fremstoed for Rætten, efet Paaraab, aflagde sin Corporlige Ed og saadant Vidnesbyrd: Næstleden December Maaned kom han som Vidnet har hørt. Delinqventen Johannes Christophersen til Torrestad for at sidde i arrest og Forvar hos Lensmanden peder Larsen, da Delinqventen skal have haft forsvarlige Jern baade paa Hænder og Fødder. #die Juledad efetr kom Vidnet til Torrestad da det saae Delinqventen med de samme og forsvarlige Jern forsynet. Samme Tid talte Delinqventen om at han kunde reparere Gryder og andet saadant Arbeide, hvopaa han Vidnets Begiær tilbød sig at reparere en ham tilhørende sønderslagen Gryde, som Vidnet og strax efter tilsendte ham, og Johannes Christophersendatte nye Foed under i Lensmandens Smie efter Berætning, iOverværelse af en Smed fra Lieland.. Siden nys før Afreyse til Fiskeriet kom Vidnet atter til Torrestad for at betale Delinqventen for Gryden, da det saae ham forsynet med de samme Jern som før, men sideb har det hørt Lensmanden løste Jernene af ham som igien skal være ham paalagt af de samme 6te Vidne, Einer Einersen Ytter-Schar fremstoed for Rætten, aflagde sin corporlige Ed og følgende Vidnesbyrd: Vidnet er boende paa Gaarden Yttre-Schar der løigger strax udenfor Torrestad, hvor den actionerede Lensmanden Peder Larsen boer. Det er Vidnet bekiendt at Delinqventen Johannes Christophersen kom næstleden December Maaned til Torrestad at sidde i Arrest og Fortvar hos Lensmanden Peder Larsen, men ikke var Vidnet den Tid der pa Gaarden tilstæde ikke heller kand det være vidende om, hvad Jern Delinqventen den gang var forsynet. Ikun tvende Gange var Vidnet pa Torrestad, imens Delinqventen var der, og dette var 3die Juule Dag og Nye aars Aften, og begge Gange syntes Delinqventen være vel forsynet med Jern baade paa Hænder og Fødder. Vidnet har hverken hørt eller seet:at Lensmanden enten før eller siden havde løst Jernene af Deliqventen og saaledes givet ham Anledning til Undvigelse, ligesom det ikke heller har hørt: at hab stoed i noget Arbeide for Lensmaden udenfor saa vidt han engang skal have været i Smien, men for hvem han da havde arbeidet, er ey Vidnet vidende om. Da Vidnet efter igientagne Qvæstioner ey havde videre at forklare og videre til denn Sags videre Oplysning, blev det fra Rætten dimitteret. 7de Vidne Mads Hansen Yttre-Schar fremstillede sig efter Rættens Paaraa, som efter skeede Formaning om Sandheds Bekiendelse aflagde Saligheds Ed og deponerede saalede. Vidnet veed vel at Delinqventen Johannes Christophersen kom næstleden December Maaned i Arrest hos Lensmanden Peder Larsen, men hverken da eller siden var Vidnet der paa Gaarden og saae Delinqventen med hvad Jern han var forsynet, eller at Lensmanden nogensinde løste Jernene af ham . Vidnet har hørt at Delinqventen var engang i Smien hos Lensmanden, da han skulde forfærdige en Gryde-Henge, men for Resten ar han ikke bekiendt at Delinqventen var i noget Arbeide. Vidnet blev afskediget siden det ey videre havde at forklare. 8de Vidne, Knud Ingebrigtsen Torrestad blev af Rætten paaraabt og fremstillede sig til Vidnesbyrds Aflæggelse. Han blev til sandfærdig Bekiendelse og Forklaring formanet, aflagde Saligheds Ed og saadant Vidnesbyrd: Vidnet har i lang Tid været hos Lensmand en Peder Larsen Torrestad i hvis Tieneste han endnu er. Næstleden December Maanedkom Delinqventen Johannes Christophersen med forsvarlige Jern paa Hænder og Fødder til Torrestad at sidde i Arrest hos Lensmanden Peder Larsen. Disse Jern havde han fremdeles paa sig indtil en Tid efter Juul da Vidnet fornam at han havde Hænderne løse, hvilke han gierne skiulte under Sække-Kuften, naar fremmede Folk kom, at de ikke da skulde blive det vaer. Han gik saaledes løes i 8te Dages Tid, indtil Præsten kom der, som formanede Lensmanden at sætte Haand-Boltene paa igien, og imedens Vidnet var et par Timers Tid borte i Skyds til Præsten, fornam det ved Hiemkomsten at Delinqventen havde faaet Haand-Boltene paa. Vidnet veed ikke om hans Husbonde nogensinde toeg Jernene af ham og satte dem paa igien, men Vidnet saae at da de vare igien paasatte, havde han Vævclinger ind under. Vidnet saae vel at Delinqventen adskillige Gange var med Lensmanden i Smien, men hvad han der giorde og arbeidede, er Vidnet u-bekiendt. Siden reyste Vidnet bort til Fiskeriet, imidlertid skal Delinqventen atter have været løes, da Jernene blev forfærdiget og ham paalagde af de samme Mænd som Lensmanden selv har forklaret. Vidnet blev igien fra Rætten dimitteret. 9de Vidne, Ole Ingebrigtsen Torrestad blev for Rætten fremkaldet. Da han havde aflagt sin Saligheds Ed deponerede han følgende efter at han til Sandheds bekiendelse var formanet og Edens Forklaring ham af Lov Bogen forelæst. Vidnet har i lang Tid været i Tieneste hos Lensmanden Peder Larsen, hvor han endnu er. Delinqventen Johannes Christophersen blev næstleden December Maaned overleveret Lensmanden Peder Larsen i Arrest og Forvar da han med forsvarlige Jern var forsynet, hvilke Jern han har og fremdeles beholdt, indtil Vidnet var afreyst til Fiskeriet til Findmarken, men siden har Vidnet hørt at Lensmanden havde løst Haand Jernene af ham. Den Tid Vidnet var hiemme saae det Johannes Christophersen et par Gange være i Smien med Lensmanden. Og som Vidnet den øvrige Tid var borte kunde det ikke vide noget at forklare om Lensmandens Forhold med den ofte benævnte Delinqvent, derfore det igien fra Rætten blev dimitteret. Actor forestillede, at han, da det var Hellig Aften og Ting-Tiden allerede er forbie, fandt sig beføyet for Kortheds Skyld at frafalde de øvrige mødende Vidne. Allehelst da han er bragt i Erfaring om at disse Vidner vare næstleden Vinter paa Fiskerie og derfor ey kand være vidende om Lensmandens Forhold med Johannes Christophersen. Men paa det Sagen fra hans Side blive til Fuldkommenhed oplyst og forsvarligen plaideret og Lensmanden i Mangel deraf ey undgaae sin velfortiente Straf, belovede han til næste Ting at forfriske Sagen med Continuations Stævnemaal og ved nye Vidner at faae samme nærmere oplyst til forventede Undgieldelse og Straf for den actionerede Peder Larsen. Imidlertid begiærede han de udeblivende Vidner forelagt til næste Ting, samt Lensmanden Peder Larsen paalagt uden videre Varsel at møde endnu for saa vidt han paa nye ved udstædende Confirmations Stævning bliver indvarslet. Rætten saaledes ERAGTEDE: Den forlangte Anstand til næste Ting bevilges, da Actor ville efter Løfte besørge Sagen ved Contiuations Stævne-Maal forstærket og alle formodede Oplysninger til Sagens Endelighed indhentede. Til samme Tid bliver de lovligen indstævnede, men udeblevne Vidnerne Ane Catarina Andfindsdatter Torrestad og Joen Larsen Yttre Schar forelagt under Falsmaals Straf at møde og aflægge deres edelig Vidnesbyrd i denne Sag Denne Rættens Eragtning tager Actor beskreven og besørger for Vedkommende lovligen forkyndt. Efter Lieutenant Heides Begiær blev den øde Gaard Rønelv af Skyld 2de Voger inden Rætten opbudt til Bøxel og landskyldig Svarelse eller imod Græsleye for dette Aar. Da Haldor Haldorsen Arnes og Henrich Andersen ibidem fremstod for Rætten og erbød sig at antage den opbudne Gaard imod Græsleye og Afgift af 1 Dr 48 sk. Efter Paaraab meldte ingen sig der havde videre ved Rætten at erindre, derfor Tinget for denne Fierding blev ophævet. Høst- tinget 1775 1775, den 12te October blev paa Gaarden lielnd det ordinaire høste- Sage- og Skatte Ting begyndt for Ofodens Fierdings tingsøgende Almue, overværende Kongl Mayestæts Foged Hr. Lieutenant Hans Caspar Hejde Da Rætten blev betient af den constituerede Sorenskriver Ejler Hagerup Rosenvinge med efterskrevne 8-te eedsorne Laug-Rættes Mænd: 1. Nathanael Hansen, Fremnæs, 2. Eric Carlsen, ibidem, 3. Henrich Joensen, Lille Hochvig, 4. Michel Pedersen, Trældahl, 5. Johan Olsen, Lenvig, borte, stæden Ole Svendsen, ibidem, 6. Ole Thommensen, Lenvig, borte, i stæden Anders Ejnersen, ibidem, 7. Carl Carsen, Væggen, og 8. Niels Thommesen, ibidem Disse to sidste aflagde nu deres Laug-Rættes Eed, eftersom de ey tilforn har betient Rætten. Da Rætten saaledes var sat og Tngfred lyst, blev af Fogden til Publication og oplæsning inden Rætten fremlagt: 1. Placat angaaen især nærmere Bestemmelse i Værdier ad de danske Toe-skillings Stycker under Aarstal af 1761 og de gamle Kaaber-halv skillingers indkaldelse, dateret 1-te Maij 1775. 2. Dito hvorefter de ved Befaling af 1-te Maij 1775 nesatte Toe- Skillinger ikke længer skal antages i de kongel. Casser efter ultima October, Dat.: 13.de Julij 1774. 3. Forordning angaaende forfærdigede Banco-Sedler paa 5 Dr, hvorimod lige Sum som og nye Banco-Sedler indehholder og casseres, dat.: 24de Maij 1775. 4. Dito angaaende af Forordninger for indenlanske fabriquerede Silke-uldne eller Bomulds Vahrer skal i Norge have Fortrin for deslige fra fremmede stæder indkomme og udborgede vahrer. dat.: 18de Maij 1775. 5. Dito angaaende hvorledes saa vel ved Examen,Artium, som andre Examina Academica, hvorefter ved Universitetet i København skal forholdes, dateret 1ste Maij 1775. 6. Dito, angaaende Skole-Væsenets Forbedring ved de publiques Skoeler, og hvad deb studerende Ungdom, der saa vel fra publique som private Information kommer til Academiet, skal giøre Rede for, dat.: 11te Maij 1775. 7. Hr. Amtmand Knagenhielms Pro Memoria dat.: 22de September 1774, indeholdende om Recit afaf den kongelige Resolution af 20de Julij næst forhen: at de der efter foregaaende indvarsling herefter udebliver med deres Angivende tilen godvillige Afgift, skal af deomordnede Commissioner ansættes for en lige Sum hvartil de sig udi et foregaaende aar have erklæret, mdd videre. Hr. Lieutenant Hejde fremlagde dernæst tilExamination inden Rætten følgende af ham forfattede Mandtaller til Saltens Fogderiets allerunderdanigste Regenskabs Bilæg for indeværende aar 1775, Nemlig: 1. Mandtal over Hs. Mayests ødeliggende gods i denne Fierding for dette aar, som efter dets indhold blev befunden rigtig, og blev Gaarden Rønelv af 2 voger Fiskesleye paa nye opbuden til Bøxel og Bortfæstning, men ingen anmeldte sig med noget tilbud. 2. Dito over Grund-frelse av Huse eller Bygninger paa Hans Mayestæts Grunde, samt Roer-huse i Fiskeværet Schraaven i Saltens Fogderie for 1775, dog ingen i denne Fierding befand tes at have huse eller Bygninger paa Hs. Mayests Grunde, i øvrigt befandtes det i henseende til dem, der i samme findes anførte for at have Roe-huse i Schraaven rigtig, undtagen at Hans Larsen Bedsfiord anmeldte inden Rætten at den Roer-boed han staaer antegnet for, er af ham for længe siden solgt og aldeles forfalden, i hvems Stæd Almuen declarerede ingensiden at være igien opbygget. 3. General Tings Vidnet indeholdende 13 Poster som Fogdenn gegiær begiærede examineret og paa hver Qvæstion i sær Lensmandens og Almuens og LaugRættets Svar indhentet, Nemlig: 1. Qv. Om Matriculen i indeværende Aar 1775 ved nogen nye skyldsatte Pladser eller Gaarder i denne Fierding er vorden forbedret, eller om nogen Pladser befindes saaledes opryddede at de med billighed og liighed med andre burde skyldsættes? Hertil blev svaret: Ney! 2. Om i denne Fierding befindes nogen Sauge hvorpaa Bord kan skiæres, og hvoraf i anledning at Skatte-Forordningen Skat bør svares? Resp.: Ney! 3. Om i denne Fierding findes flere qværner til Skats Svarelse med derpaa dette aars Sommer-Ting angivne og taxerede? Resp.: Ney! 4. Om nogen i denne Fierding har Laxe-Fiskerie, eller optaget Enge-Sletter, hvoraf Skat kand svares? Resp.: Ney! 5. Om nogen i denne Fierding har mere end et Jorde-Brug? Resp.: Ney! 6. Om nogen i indeværende aar har forbrudt sin Odels Jord? Resp.: Ney. 7. Om 6te og 10de Penge af Arv eller Middels uførelse af dette Rige er falden, ligesaa om nogen Lapper ere af Riget bortflyttede med Eyendeele, hvoraf 6te og 10de Penge burde svares? Resp.: Ney! 8. Om noget Vrag eller strandet Gods i denne Fierding dette aar er forefalden? Resp.: Ney! 9. Om Hoved-lodder eller Bøder af 60 eller 120 Lod Sølv ere dette aar forefalden? Resp.: Ney! 10. Om nogen Arvemidler som enten dette eller forrige aar ved Skifterne ere udlagde og paa Kongens eller beneficeret Godsere bortfløttede, hvoraf Forløvs Penge burde svares? Resp.: et er dem ikke bekiendt! 11. Om nogen Bøder for ulovlig Skov-hugst dette aar er falden? Resp.: Ney! 12. Om nogen i dette aar, her i Fierdingen er udi Eege-Kiste begraven? Resp.: Ney! 13. Om i denne Fierding findes nogen Borgere, Giæst-givere eller Jægte-Skippere, som i dette aar have haft fleere end een Jægt til Bergen, Strandsiddere og Selv-Foster Karle? Resp.: I denne Fierding findes ingen Borgere, Giæst-Givere, Strandsiddere eller Selv Foster Karle Af Jægte-Skipperefindes ey fleere end Christen Hveding Lieland, Skipper Per Monsen og Hans Monsen Virach, der har Jægtebrug tilsammen, og dette aars sidste Stævne haft 2de Jægter til Bergen og Ole Knudsen Bielgam, der i dette aar ingen Jægt har haft stand. Af disse Jægter Skippere er ingen der driver handel! Herom Fogden var et lovformeligt Tingsvidne begiærende. 4. Mandtal over Odels og Selv-Eyere der beboer deres eyende Gaarder udi Saltens Fogderie 1775, der saa vidt denne Fierding betreffer, befandtes rigtig. 5. Dito over de svenske Lapper, som dette aar have græsset deres Reens Dyr her i Saltens Fogderiets Findmarker, og derfore have erlagt afgift, blev for denne Fierding befandtes rigtig. 6. Dito over Huusmænd, Søe Finner og SkovLapper som svarer Skat i Saltens Fogderie for 1773, blev for denne Fierding befunden rigtig. Siden det var silde, blev Rætten i aften ophævet og usat til i Morgen. Næste Dag den 13de October blev det ordinaire Høste-Ting foe denne Fierding continueret, og Rætten betient af det i gaar siddende Laug Rætte. Til Publication blev fremlagt: 1. En af Fogden, Hr. Lieutenant Hejde til Iver Ediasen Lech udstæd Bøxel Seddel, dat.: 12te october 1775 paa 1 Pund 12 Mk Fisk, Kongens gods i Gaarden Nyegaard. Til Tugthuset 12 sk. 2. En af Dito til Peder Axelsen udstæd Bøxel Seddel af Dags Dato paa 1 Pund 12 Mk Fisk, Kongens Gods i Gaarden Fagernæs. Til Tugthuset 12 sk. 3. En af Dito til Augustinus Caspersen udstæd Bøxel Seddel af 12te october 1775 paa 12 markFisk, Kongens Gods i Gaarden Fagernæs. Til Tugthuset 6 sk. 4. En af Dito til Christen Joensen udstæd Bøxel Seddel, dat.: 12te October 1775 paa 18 makr Fisk Kongens Gods i Gaarden Lillevig. Til Tugthuset 8 sk. 5. En af Dito til Abraham Nielsen udstæd bøxel Seddel, dat. 12te October 1775 paa 1 Pund 12 Mark Fisk Kongens Gods i Gaarden Ødejord. Til Tugthuset 12 sk. 6. En af Stædets Præst, Hr. Peder Arctander til Jørgen Andersen udstæd Bøxel Seddel dat 18de October 1774, paa 18 Mk Fisk, beneficeret Gods i Gaarden Schaarnæs. Til Tugthuset 6 sk. 7. En af Dito til Lars Michelsen udstæd Bøxel Seddel, dat: 26te October 1774 paa en halv Vog Fisk beneficeret Gods i Gaarden Schaarnæs. Til Tugthuset 12. sk. -------- For Rætten fremstoed Iver Ediasen Lech, beboer Gaarden Nyegaard her i Ofodens Fierding, forestillende, hvorledes han i anledning af den Mangel af Fartøyer her i Fierdingen, til at faae sin Fiskeafling aarligen hiemhentet fra Findmarken, ser sig forføyet at ansøge Amtets Øvrighed om at faae en Slag-Baad paa 8te a 10 Laster drægtig bygget i Beyeren af Hans Mayests Almindings Skov som han uden at fornærme nogen i sit Bøygdefahr agter at benytte sig herefter af til eget Brug, athiemhente fra Findmarken sin Fiske-afling, hvor han hvert aar ar vant at søge Fiskerie. Og paa det dette hans andragendes Rigtighed end mere, maatte bestyrkes, og han forvisses om at blive bønhørt udi sit Anliggende var han begiærende Laug-Rættet og tilstædeværende Almue tilspurgt: om de er med ham, kand attestere: at han til den anmeldte Slag-Baad af omrørte Størrelse er virkelig trængende til sin Fiske-Aflings hiemhentelse fra Findmarken, samt om ey i denneFierding er for nærværende tid stoer Mangel paa saadanne Fartøyer? Hertil af Almuen blev spurgt: At her i Fierdingen findes stoer Mangel paa Fiske-Fartøyer, eftersom de fraa der nu for nærværende tid findes, ere næsten u-brugbare, og desuden ey kand være tilstrækkelig for Almuen, derfore de og kand bevidne at Iver Ediasen Lech Nyegaard er til den forlangte Slag-Baad virkelig trængende, da han endog i dette aar leed Møye for at faae sin Fiske-Afling fra Findmarken hiemhentet. Dette begiærede Iver Ediasen udstædet og beskreven i form af et lovskikket Tingvidne til Indsendelse til Amtet og der nærmere at forestille sit Anliggende. Dette blev af Rætten bevilget. ----- Jochum Jacobsen Bierchevig fremstoed for Rætten og anmeldte at have til dette Ting ladet lovlig indstævne ved mundtlig Kald og Varsel Carl Caspersen Medbye for Klæders Sønderrivelse saavelsom forøvet Slagsmaal imod en Lappe-Kone ved Navn Karen Henrichsdatter, der nu er til Sverrig afreist, herom at anhøre Vidner og lide Dom til Undgieldelse med processens omkostningers Erstatning. Som Vidner vare under Falsmaals Straf indstævnet: 1. Joen Nielsen, Bierckevig, 2. Hermand Axelsen, ibidem, 3. Ole Thommesen, ibidem. De indstævnte Vidner saavel som Sagvolderen Carl Caspersen Nedbye mødte og vedtoeg Varsel, men Lappe-qvinden Karen Henrichsdatter var ikke tilstæde, var ikke heller efter Citantens tikstaaelse indstævne. Dommeren fandt sig beføyet at tilspørge Citanten Jochum Jacobsen om han med den benævnta Lappe-qvinde Karen Henrichsdatter er beslægtiget, eller er hendes Husbonde, saa han i den anledning har paataget sig at plaidere denne hendes Sag. Dertil han svarede: Ingen af Deelene, men han er allene af hende ombedet at tage hendes Sag, og faae den Sagsøgte Carl Caspersen for din Forseelse afstraffet. Han blev videre tilspurgt: Om han kand foreviise Amtets Øvrigheds Bestalling, der authoriserer ham til at gaae i Ræte for hende? Han svarede: at denne kunde han aldeles ikke fremviise. I anledning af saadan Jochum Jacobsens procedure og givne tilsvar til Rættens Qvæstioner blev dette af Rætten eragtet: Foruden at den egentlig paagieldende og som under denne Sag meest har lidt, Lappe-qvinden Karen Henrichsdatter ikke møder for at paatale sin formente retmessige Sag imod Carl Caspersen Medbye, ja, ikke veed af Jochum Jacobsen, der har taget hendes partes og Sag nu findes stævnet, som dog, for saa vidt Sagen hende egentlig anrører og hendes Navn bliver nævnt, burde været skeet i følge Lovens 1. Bogs 4de cap. 1ste Art. Saa har heller ikke Jacchum Jacobsen paa Dommerens Erndringer kundet declarere eller tilstaae: at han er beslægtet til Lappe-qvinden Karen Henrichsdatter eller er hendes husbonde, eller har kundet foreviise Amtets Bestalling til at gaae i Rætte for hende og paatale hendes Sag. Og ligesom under denne Sag efter dens udsigt, hviler Slagsmaals Bøder, hvilke burde tilfalde Hans Mayestæt, om Carl Caspersen skulde ved endelig Dom befindes skyldig udi det Sagsøgte, og følgelig burde af Fogden som Amtets Betient, paatales og til Doms plaideres, saa bliver og Jochum Jacobsen i følge Lovens 1. B: 9de Cap. 14de Art og Forordningen af 19de April 1735, 14de Art at ansee som aldeles uberættiget til at paatale denne Sag, der desuden synes at være ham gandske u-vedkommende, hvorfore han og herved fra Rætten afviises, tillige med Sagen, der bør enten af Lappe-Konen Karen Henrichsdatter selv, eller vad Stædets Foged paatales. Rætten blev udsat til i Morgen, siden det var silde. ----- Den næstfølgende, 13de October blev Tinget for denne Fierding continueret og Rætten af mig betient med det sædvanlige Laug-Rætte. Da først blev publiceret den af Fogden Hr. Lieutenant Hejde til Axel Axelsen udstædte Bøxel-Seddel dat.: 12te october paa 12 mk Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Gilskevig. Til Trundhiem Tugthus 6 sk. Axel Axelsen Tarvaldjord anmeldte for Rætten at have til dette Ting ladet mundtlig indstævne Elen Abrahamsdatter Fagerjord for Skieldsord og Slagsmaal, derom at anhøre Marie Jørgensdatter samt Marie Jonsdatter, ibidem. Efter Paaraab mødte ingen af de indstævnte, undtagen Vidnet Henrich Pedersen Hergotten, Stævnevidnerne Lars Jonasen Hergotten og Henrich Pedersen ibidem fremstod for Rætten og med Saligheds Ed bekreftede at have paa lovlig tid og stæd indstævnt Sagvoldersken Elen Abrahamsdatter, men hvad de fraværende Vidner betreffer, da anmeldte Citanten at Stævnemaalet i hwnseende til dem ey kunde blive afhiemlet, eftersom det ene Stævne-Vidne ey er her paa Tinget tilstæde. Han begiærede det ene mødende Stævnevidne fremkaldet og examineret, hvorpaa fremstoed Vidnet Henrich Pedersen Hergotten, der efter foregaaende skeete Formaning om Sandheds Forklaring, aflagde sin corporlige Eed og deponerede saaledes: Næstleden 3die Søndag ewfter Paaske var Vidnet i Selskab paa Baad fra Kirken med Citantens kone og sgvoldersken, Elen Abrahamsdatter da Vidnet hørte den sidste at bruge megen Mundskiedskel og Banden, og saa hende give Citantens kone adskillige Slag paa Skuldrene, men hørte hende ikke udtale nofgen ord, de kunde anrøre Citantens eller hans kones ære. Begrundelsen til denne Allarm og Slagsmaal var denne at Citantens kone, der havde en tid forhen været Jordmoder hos Sagvolderskens Søster, skal have sagt at hendes Barn ey havde været fuldbaaren. Viderehavde ey Vidnet at forklare og blev igien dimitteret. Citanten begiærede Sagvoldersken pleyet med Laugdag til næste Ting, da han belovede at fremskaffe Stævne-Vidnerne der Stævnemaalets lovlige Forkyndelse kunde afhiemles. Rætten Eragtede: Lovlig indstævnte meb udeblevne Sagvolderske Elen Abrahamsdatter Fagerjord givesRættens Laugdag til næste ting at møde med sit fornødne tilsvar i denne Sag da og Citanten haver at fremskaffe de manglende Stævnevidner i hvis Mangel han maa vente at Stævnemaal for saa vidt de 2de fraværende Vidnerangaaer, bliver afvisst. ----- Sagen anlagt af Ole Jonsen Lille Harriangen imod Niels Larsen ibidem, med qvunde Karen Andersdatter og Tieneste-Pige Gunille Thorsdatter. Partene mødte og indgik Forlig, hvorover de begiærede Sagen ophævet. Saaledes udgaaer denne Sag. ----- ( Saken mot lensmann Peder Larsen Tårstad utsettes på høsttinget 1775 (red.anm.)): Hr. Lieutenant og Foged Hejde begiærede den ved næstleden Sommer Ting anlagde Sag imod Lensmanden Peder Larsen Torrestad udsat til næste Ting, eftersom Ting Tiden nys allerede var forbi, hvilken anstand Rætten bevilgede. ----- Dernæst han fremlagde følgende Mandtaller som han begiærede inden Rætten examinerede: 1. Mandtal over falden Bøxler af Hans Mayestæts Bøxel paagj Gods dette aar i denne Fierding, som efter dettes Indhold befandtes rigtig da og Almuen og Laug-Rættet declarerede, at med ingen af de bortbøxlede Gaarder findes nogen saadan Herlighed, at nogen extraordinaire Bøxel at samme kunde besvares og tages Hans Maystæts Cassa til Indtægt. 2. Restance over Hs. Maysts intrader i denne Fierding, beløbende til 1774 aars udgang til 40 dr 65 sk og til 1773 aars udgang til 21 dr 55 sk. Denne blev af ingen imodsagt. 3. Matriculs Jorde-Bogen for indeværende aar 1775, der blev befunden rigtig. ----- Til Laug-Rætte for næstkommende aar 1776 blev opnævnt: 1. Iver Ediasen Lech Nyegaard 2. Christen Jansen Lillevig 3. Peder Axelsen Fagernæs 4. Lars Jacobsen Lille Hochvig 5. Lars Andersen Stoer Balangen 6. Henrich Meyer Virach 7. Lars Michelsen Schaarnæs 8. Daniel Olsen ibidem. Til Stævnings- og Vurderings Mænd blev opnævnt de samme som forrige aar. Til Bøygde Vægter: Axel Axelsen Gilschevig. ----- Hans Henrichsen Fagernæs erbød sig at antage den forhen inden Rætten opbudne øde Gaard Rønelv af skyld 2 Voger fisk og Hs Mayestæt tilhørende imod at svare aarlig Græsleye af 2 dr. til Hs Mayestæts Cassa. Hr. Lieutenant Hejde begiærede ham tilstaaet: om han ey til næse aar vil antage berørte Gaard Rønelv imod Bøxel, hvortil han svarede<. at han ey dertil kunde resolvere forinden han først har forsøgt gaarden, hvorvidt den kunde være ham tienlig eller ikke. De forrige Brugere af denne Gaarde-Part, Henrich Andersen og Haldor Haldorsen Arnæs havde intet imod dette Hans Henrichsens Tilbud at erindre, og fandt sig ikke i stand til at yde større afgift end den den de i dette aarhar svaret. ----- Derefter blev Rætten for denne Fierding ophævet. Saltens Tingbok høsten 1778 1778, den 11te Junii blev paa Gaarden Lieland det Almindelige Sommer- Sage- og Skatte Ting begyndt med Ofoden Fierdings Almue, overværende Kongl. Mayts Foged Hr Lieutenant Hans Casper Heide, da Rætten blev betient av Kongl. Mayts SorenskriverEiler Hagerup Rosenvinge med efterskrevne otte Laug Rettes Mænd: * 1. Johan Nielsen Stuenæs borte, istæden Anders Jacobsen ibidem, * 2. Niels Nielsen Fagernæs borte, istæden Hans Olsen ibidem, * 3 Gabriel Knudsen Balsnæs borte, istæden Jacob Larsen Leeraas, * 4. Hans Christophersen Schar borte, istæden Anders Olsen Vold, * 5. Augustinus Caspersen Fagerjord, * 6. Peder Rasmussen Stor Harriangen, * 7. Joen Nielsen Klubvigen, * 8. Ole Joensen Fremnæs. Disse 4 sidste aflagde nu deres LaugRettes ed, da de ey tilforn have betient Rætten. Da Rætten var sat og Tingfred lyst, bleve de ved næstleden Sommerting for Foldens Almue publicerede Kongelige Forordninger og Amtets Foranstaltninger fra No. 1 til 21 for Almuen lydeligen oplæste. Derefter blev af Sorenskriveren og LaugRættet lignet og lagt: * 1. Bæcke-Qværne Afgiften for 1778, som beløber til 3 dr. * 2. Leedingen af Boemænd, Husmænd og Søe-finner, som efter Ligningen beløber til 46 Voger 2 Pund 15 Marker. * 3. Blev examineret Ledingen over Søe-Finner, men Husmænd fandtes ey i denne Fierding, ey heller vidste Laug-Rættet at oplyse om Skov-Lapper og deres Reensdyr. * 4. Mandtal over Grund-Frelse af Roer Huse i Schraaven, som blev befunden rigtig. * 5. Blev oplæst Designation over Øde Gaarder i Lofodens og Vesteraalens Fogderi , hvilke ingen efter opbud ville antage til Boepel. Og da det var silde, blev Tinget til næste Dag udsat. ----- Næste Dag, den 12te Junii blev paa Gaarden Lieland Tinget for Ofoden Almue fremholdet, og Rætten betient med det i gaar siddende Laug-Rætte, undtagen i Anders Volds Stæd sad nu Hans Christophersen Schar, som nu aflagde sin Laug-Rættes Ed. Til Publication blev fremlagt: 1. Et af Carl Ediasen til Henrich Meyer utstæd Skiøde, dat.: 14de October 1752 paa 2 Pund 6 mk Fisk Odels Gods i Gaarden Lieland . 2. En af Henrich Meyer til Anders Jensen udstæd Bøxelseddel dat.: den 2den Junii 1778 paa 2 Pund 6 mk Fisk Odels Gods i Gaarden Lieland, tillige med hosfølgende Revers paa stemlet Papier. Til Tugthuset 12 sk. 3. En af Fogeden Kieutenant Hejde til Axel Olsen udstæd Bøxel Seddel, dat 11te Junii 1778 paa 1 Pund 6 Mk Fisk Kongens Gods i Gaarden Yttre Elvegaard. Til Tugthuset 12 sk. 4. En af Dito til Hans Hellesen udstæd Bøxel-Seddel, dat 14de April 1778 paa en halv vog Fisk, Kongens Gods, i GaardenLillevig. Til Tugthuset 12 sk. 5. En af Dito til Christen Larsen udstædt Bøxel-Seddel, dat 14de April 1778 paa a8 Mk. Fisk,Kongens Gods, i Gaarden Strømsnæs. Til Tugthuset 10 sk. 6. En af Stædets Præst, Hr. Peder Arctander , til Christen Abrahamsen udstæd Bøxel-Seddel, dat. 4de Maij 1778, på 18 Mk. Fisl, Ofodens Kirkes Gods, i Gaarden Strand. Til Tugthuset 6 sk. 7. En af Dito til Hans Jacobsen udstæd Bøxel-Seddel, dat. 30te Julij 1777, paa en halv vog Fisk, beneficeret Gods i Gaarden Dybvig. Til Tugthuset 12 sk. 8. En af Dito til Joen Olsen udstæd Bøxel-Seddel, dat 10de Junii 1778 paa 18 Mk. Fisk, Ofodens Kirkes Gods, i Gaarden Furrue. Til Tugthuset 8 sk. 9. En af Dito til Joen Michelsen udstæd Bøxel-Seddel, dat. 10de Junii 1778 paa 6 Mk. Fisk, beneficeret Gods i Gaarden Dragvig. Til Tugthuset 4 sk. 10. En af Dito til Torsten Axelsen udstæd Bøxel-Seddel, dat. 24de Juni 1773 paa 1 Pund beneficeret Gods i Gaarden Lien. Til Tugthuset 8 sk. 11. En af Fogden, lieutenant Heide til Eric Andersen udstæd Bøxel-Seddel, dat. 12te Junii 1778 paa 12 Mk. Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Kongsbachsbotten. Til Tugthuset 8 sk. ---- (Christen Hveding omtales som lensmann i dokumentene (red.anm.)): I Anledning af Amtets Skrivelse under 4de Maij 1778 foretoeg Sorenskriveren sig her, ligesompaa næstleden Kierringøen Sommer-Ting, nøye at examinere og tilspørge saa vel Lensmanden Christen Hveding som det betienende Laug-Rætte og Almuen om dem var bekiendt at nogen Bøxelraadigi Ofoden Fierding havde udstæd Bevillings Sedler paa bortfæstede Gaarder, de der ville anmelde og overlevere samme inden Rætten. Men hertil de samtlig svarede samme at ingen saadanne Bevillings Sedler var dem bekiendt, og anmeldte i sær Lensmanden at han efter Sorenskriverens udtædde Placat, som paa Kirkebakken er bleven forkyndt, havde anvendt sin beste Fliid pa at opdage disse Bevillings Sedler, men ingen var bleven ham angivet.- ---- Formedlest andre Embeds Forretninger maatte Sorenskriveren udsætte Sage-Tinget til den næste Dag. ----- Den næstfølgende 12de Junii blev med Sommer Tinget for Ofodens Almue fremholdet, da Rætten blev betient med det i gaar betienende Laug-Rætte. Til Publication blev fremlagt 1 En af Hr. Lieutenant og Foged Hejde til Peder Jensen udstæd Bøxel-Seddel, dat. 13de Junii 1778 paa 1 Pund 12 Mk. Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Øyen. Til Tugthuset 12 sk2. En Dito ustæd af Hr. Peder Arctander til Christopher Jensen paa 12 Mk Fisk, Ofodens Kirkes Gods, udi Gaarden Bervig. Til Tugthuset 14 sk. ---- Derefter blev og med Sage-Tinget begyndt og først paaraabt Tingsraad i Sagen anlagt af Peder Axelsen Fagernæs imod hans Kone Elisabeth Olsdatter og Drengen Hans Hartvigsen i Anledning af deres tilsammen begangne Leyermaal. Per Axelsen var efter paaraab ikke tilstæde, da han skal være fremrejst til Findmarken, men Lensmanden, Christen Hveding, producerede den ved næstleden Høste-Ting udstædde Laugdag for Hans Hartvigsen, som blev læst, saaledes lydende.... Hans Hartvigsen blev paaraabt, men mødte ikke. Imidlertid blev Laugdagens lovlige Forkyndelse for ham edeligen afhiemlet af Stævnes Vidnerne Hans Larsen Lielandschar og Anders Jensen Lieland. Videre blev paaraabt qvinden Lisbeth Olsdatter, men var ikke tilstæde og blev angivet at være syg og sengeliggende. Og da saaledes ingen af de vedkommende var nærværende, blev Sagen udi næste Høste-Ting udsat. ----- Videre blev paaraabt Sagen anlagt af Per Axelsen Fagernæa mod Drengen Hans Hartvigsen for ærerørige Beskyldninger. Men som ingen af Parterne mødte efter Paaraab, blev Sagen stillet i beroe til næste Høste-Ting. ---- Hr. Lieutenant og Foged Hejde ædskede Leyermaals Sagen i Rætte imod gift Mand Henrich Andersen Arnes og Pigen Ane Olsdatter. Begge mødte og vedtoeg Kald og Varsel, hvorpaa blev først fremstillet Pigen Ane Olsdatter som blev examineret og aflagde saadan Forklaring, Hun er 30 aar gammel, blev for 7 aar siden confirmeret og har siden søgt Herrens Nadvere her i Menigheden, hvor hun har tient paa adskillige Stæder. For noget over 2 aar siden hadde hun et u-ægte Drenge-Barn som hun har aflet med nærværendegift Mand Henrich Andersen Arnes. Henrich Andersen tilstoed paa Dommerens tilspørgelse Pigens Udsagn, og at han var Fader til det af hende fødde uægte Drenge-Barn. Citanten producerede en verificeret Gienpart af Stædets Præst-attest dette Leyermaal betreffende, dat. 11te October 1776 som blev Acten tilført og læat., hvorefter hab sluttedes sin Procedure med den endelige Paastand, at Henrich Andersen Arnæs maatte for sit Leyermaal i Ægteskab blive anseet efter Lovens 6te Bog 13de Cap 25te Art. og Forordningen af 6te December 1743 og Åigen Ane Olsdatter efter bemeldte Loven at vorde Art. at vorde straffet og saaledes indloed Sagen under Dom. Paa Dommerens Tispørgelse havde Henrich Andersenog Pigen Ane Olsdatter intet til deres Undskyldning og Forsvar at tilføre, undtagen at de forstoed deres begangene Foreteelse.Thi blev afsagt saadan Dom: Siden Henrich Andersen Arnæa og Pigen Ane Olsdatter have begge frievillig og enstemmig tilstaaet at have levet i legemlig omgiengelse, og hun derover født et uægte Drenge-Barn til Verden, og saaledes deres Tilstaaelse tillige findes stadfæstet ved den af Citanten producerede Præste-Attest, saa er det klart og bevist, at Henrich andersen har begaaet Hoererie og at Pigen Ane Olsdatter har af ham ladet sig besvangre. Thi Kiendes for Ræt: at Henrich Andersen Arnæs bør for det udi hans Ægteskab begangne Leyermaal med Pigen Ane Olsdatter og derved givne Forargelse i følge Lovens 6te Bogs 13de Cap 25te Art og Forordningen af6te December 1743 at betale Dobbelte Leyermaals Bøder med 24 dr. og at straffes paa sin yderste Formue, som bliver at bestemmes efter hans Boets Tilstand, som alt af ham bør udreedes elleri Mangel af Betaling lide paa Kroppen. Saa for og Pigen Ane Olsdatter i medhold af Lovens 6te Bog 1ste Cap. at betale sine Leyermaals Bøder med 6 dr. eller i Mangel af Betaling lide paa Kroppen.. Endelig bør ogsaa Henrich Andersen Arnæa og Pigen Ane Olsdatter til videre Straf for dette Leyermaal at sidde i 8te Dage paa Vand og Brød efter Forordningen af 8de Junii 1767, og bør denne Dom fuldbyrdes inden 15 Dage efter dennes lovlige Forkyndelse under videre Adfærd efter Loven. ---- Hr Lieutenant og Foged Hejde anmeldte at have til dette Ting ladet mundtlig indstævne Enkemanden Ole Larsen Labor og Enken Lisbeth Ottesdatter Klubvigen for tilsammen begangne Leyermaal, herom at see Beviser i Rætte lagde, indtages til Examination og lide Dom til Straf og undgieldelse Efter Paaraab mødte Ole Larsen Labor og vedtoeg Stævningsmaalets lovlige Forkyndelse, men Qvinden Lisbeth Ottesdatter var ikke tilstæde, men at hun var paa lovlig tid og stæd indstævnet. Derpaa aflagde Stævne-Vidnerne, Hans Larsen Lielandschar og Anders Jensen Lieland deres corporlige Ed. Derpaa blev den indstævnte Ole Larsen fremstillet, beedet og og examineret og aflagde saadan Forklaring og Bekiendelse: Han er over 60 aar gammel, har været gift i 2 1/2 aar og blev for 6 á 7 aar siden Enkemand, det han er. Han tilstoed at væreskyldig udi det paastænte Leyermaal og at have besvangret Enken Lisbeth Ottesdatter Klubvigen som for halvt andet aar siden omtrent fødde et med ham aflet Drenge-Barn til Verden. Citanten fandt ufornøden videre, at lade Ole Larsen tilspørges, men begiærede Sagen udsat til næste Høste-Ting og Lisbeth Ottesdatter til samme tid pleyet med Laugdag. Eragtet: Lovlig indstævnte men udeblevne Lisbeth Ottesdatter Klubvigen gives Rættens Laugdag til næste Høste-Ting at møde og udstaae examination med videre after Stævnemaalets Formeld, da og Ole Larsen Labor paalægges uden nogen foregaaende Varsel og Indstævning at indfinde sig og svare i Sagen. ---- Lars Nielsen Evenæsmark fremlagde Huden af een fuldvoxen Biørn, som han for 8te Dage siden havde skudt i Strand-Marken. Dette hans Andragende blev inden Rætten bekræftet, og derfor blev Huden forseglet og de befalede Skud-Penge ham leveret. ---- Af Rætten blev paaraabt Sagen anlagt ved næstafvigte Aars Høste-Ting af Hr. Peder Arctander mod Ole Meyer Taraldsvig for nærgaaende Udsagn i Anledning af hans hans Barne-Daab. Begge Parter mødte, og som Ole Meyer inden Rætten declarerede at han ikke i nogen ond hensigt havde takt de paastævnte ord om Citanten, han og efter nøyere Erfaing er bleven overbevist om at Præsten var udi den Feyltagelse af hans Barns Daab paa meldt tid uskyldig, og at samme er ikke skeet af Præsten med forsat eller i Ond Intention. Saa frafaldt Citanten Hr. Peder Arctander denne Sags videre Paatale, og derfore blev Sagen af Rætten ophævet. ---- Hr. Lieutenant og Foged Hejde anmeldte for Rætten, at han til Justitiens Pleye havde til dette Ting ladet mundtlig indstævne Iver Ediasen Lech Nyegaard for Smug-Hamdel, herom at anhøre Vidner og bevise og lide Dom til Straf og erstatte Sagens Omkostninger. Som vidner vare under Falmaals Straf indstævnt Hans Albrigtsen Nyegaard, Ane Pedersdatter og Maren Jensdatter ibidem, Ole Nielsen Trældahl og Michel Persen ibidem, Af de indstævnte mødte ingen, uden Vidnet Michel Persen Trældahl. Men for de fraværende blev Stævnemaalets lovlige Forkyndelse edeligen bekræftet af Stævne-Vidnerne, Hans Larsen Lielandschar og Anders Jensen Lieland. For Rætten blev fremkaldet Vidnet Michel Persen Trældahl, som til Sandhed at vidne blev formanet. Han aflagde derpaa sin Saligheds Ed og følgende Vidnesbyrd: Vidnet er næste Næste Naboe til den Indstævnte Iver Lech Nyegaard, men har gandske sielden kommet i Hans Hus, her heller ikke kiøbt noget hos ham uden at han i forrige Aars Vinter ved sin Afrejse til Findmarken kiøbte en Kande Enkelt Brændevin. Vidnet har ellers naar han har været paa Nyegaard seet en og anden kiøbe 2 skillings Brændevin hos Iver Lech, men har aldrig seet nogen beskiænket og han for resten ikke seet eller hørt, at Iver Lech har ført nogen forbuden Handel, ikke heller erfaret at benævnte Iver Lech har ført nogen Mængde af Brændevin eller andre Varer hiem fra Bergen. Vidnet blev dimitteret. Actor begiærede Sagen udsat og Laugdag og Forelæg af Rætten udstædet. Eragtet: Lovlig indstævnte, men udeblevne Iver Ediasen Lech Nyegaard gives Rættens Laugdag at møde her paa Lieland til næste Høste-Ting og svare til denne Sages Følger efter Stævnemaalets Formeld. Til samme Tid og Stæd bliver Vidnerne Hans Albrigtsen Nyegaard, Ane Pedersdatter og Maren Jensdatter ibidem og Ole Joensen Trældahl under Straf af Falsmaals Bøder at møde og aflægge edelig Vidnesbyrd i Sagen. ---- ( Gjenopptakelse av saken mot tidligere lensmann Peder Larsen Tårstad på høsttinget 1778 (red anm)): Hr. Lieutenant og Foged Hejde anmeldte at have ved Continuations Stævnemaal forfrisket den forhen anlagde Sag imod forrige Lensmand Peder Larsen Torrestad i Anledning af hans skiødesløse og forsømmelige Forhold med Tyves Delinqventen Johannes Christophersen som undvigte af sin Arrest i Aaret 1775, herefter at lide Dom paa Grund af de forhen i Sagen førte Vidner og Beviser, og betale Sagens Omkostninger. Peder Larsen mødte og vedtoeg Varsel, da han paa Dommerens tilspørgelse tilstoed end som for at den omstævnte Tyv, Johannes Christophersen undvigte af sin Arrest, og at hans Hus og dertil kunde han ikke nægte at have til deels været aarsag der han i Tillid til denne Tyvs redelighed - da han talte saa godt for sig - havde ladet ham gaae løs af sine Jern. Actor, Hr. Lieutenant Hejde, maatte anmelde at han havde i Betragtning af de indløbne Beviser haft Føye til for længe siden, at bringe denne Sag til Doms, men at dette ikke er skeet og ikke heller ved dette Ting kan skee,dertil angav han at være Aarsag, at han ikke emdnu fra Amtet er tilstillet nogen speciel Beregning over de ved Johannes Christophersens undvigelse af sin Arrest hos Peder Larsen foraarsagende Omkostninger, som han formener Peder Larsen efter Dom, bør erstatte. Thi vel har han desangaaende faaet et Brev fra Amtet, men foruden at samme ikke indeholder nogen bestemt Beregning saa har han og glemt at tage dette Brev med sig. Han begiærede derfor Sagenudsat til næste Høste-Ting, da han fra sin Side agter afplaidere denne til Doms. Eragtet: Sagens Anstand bevilges til næste Høste-Ting, da Peder Larsen tilholdes at møde uden nogen foregaaende Varsel. - (Se forøvrig Hveding-slekten med amtmannens skriv til Peder Larsen der han fratas lensmannsembetet (red.anm.)). ---- Efter Paaraab anmeldte ingen Almues Mand sig for Rætten med nogen Sag eller andet Kiæremaal. Thi blev Tinget for Ofodens Almue i Kongens Høye Navn ophævet. Gå til aneliste/Go to Ancestor List

Siste endring: 10-Sep-2007 Kontakt Webmaster dersom du finner feil eller mangler