Opplysningene nedenfor er
en avskrift av Saltens Tingbok fra Nordland, funnet på et internettsøk
13. oktober 1997 på -/1775a.html, -/1775b.html og http://www.ub.uit.no/genealogy/ting/1778a.html
, en tekst som er transkribert av Magnus Pettersen og konvertert til
internett av Petter Reinholdtsen (petterr@stud.cs.uit.no).Disse lenkene
er ikke aktive pr 23. april 2002. Pettersen og Reinholdtsen gjør
oppmerksom på at teksten ikke er korrekturlest. Noe åpenbar
korrektur er gjort av Carsten Berg.
Sommer- og høsttinget
1775 samt sommertinget 1778 ble holdt på Liland, og i dokumentene
for disse kan vi lese en god del om Christen Hartvigsen
Hveding . Det som angår ham i avskriftene nedenfor er uthvet
i teksten, og også rettssaken mot lensmann
Peder Larsen fra Tårstad - en sak som gav Christen Hartvigsen
Hveding lensmannsembetet - er gjengitt i sin helhet.
Jeg har beholdt resten av
avskriften fordi det er mye interessant lesning om datidens rettsvesen
her. En god del ser ut til å ha handlet om 'sedelighetssaker'
som aldri hadde kommet til en rettssal i dag, som der mor og far blant
annet dømmes til åtte dager på vann og brød
for å ha fått et uekte guttebarn.
Hva skal vi forresten si
om at dødsdømte i Nordland heretter skal henrettes
med øks til tross for at loven foreskriver
sverd? Dog skal de etter forordning begraves i viet jord...
Ellers er det mye jordoverdragelser
og andre hverdagslige gjøremål for et ting. Her ser vi
for eksempel at Liland kommer
i slektens eie .
Legg forøvrig merke
til at rettens formann er amtmann Joachim de Knagenhielm, av den adelige
Kaupangerslekten og dermed etterkommer etter en annen av denne slektens
forfedre, Niels Jacobsøn Knag
(Berg-slekten med sidegrenene Jæger og Castberg).
Sommer-tinget 1775
Anno 1775, den 31ste May,
blev paa Gaarden Lieland foretaget almindelig Sommer-, Sage- og Skatte-Ting
for Ofodens Fierdings tingsøgende Almue i Overværelse
af høyædle og vebaarne Hr Amtmand Joachim de Knagenhielm
og Stædets Foged Hr. Lieutenant Hans Caspar Heide. Rætten
blev samme Tid betient af den constituerede Sorenskriver Ejler Hagerup
Rosenvinge med efterskrevne 8te edsorne Laug-Rættes-Mænd:
- 1. Nathanael Hansen Fagernæs
- 2. Eric Carlsen ibidem
- 3. Henrich Joensen Lille
Hochvig
- 4. Michel Pedersen Trældahl
- 5. Johan Olsen Lenvig
- 6. Ole Thommesen ibidem
* Disse 6 aflagde nu deres
Laug-Rættes Ed, da de ey tilforn har betient Rætten,
- 7. Carl Carlsen Væggen
borte, istæden Christopher Joensen Leeroos.
- 8. Niels Thommesen Væggen
borte, istæden Hans Joensen Stuenæs.
Da saaledes Rætten
var sat og Tingfred lyst, blev af Hr Lieutenant og Foged Heide til
Oplæsning og Publication fremlagt
1. Forordning angaaende
at Umyndiges Midler, naar de ikke paa andre Maader kand udsættes
i got og sikker Pant, maa imodtages i den Kongelige Extra Cassa, med
vider, dat. den 31 Aug. 1774.
2. Rescript om Delinqvent
Sagers hastigere Afgiørelse over alt paa Landet i Trundhiems
Stift. Dat. 21de Septbr. 1774.
3. Patent for Høyeste
Ræt for Aar 1774, og siden fremdeles for de følgende
Aarganger med vider, dat. 10de Novbr. 1774.
4. Rescript, at Vedkommende
Skifte-Forvaltning aarlig skal aflægge Rigtighed for Justits-Cassens
Indtægter, dat 2den Februarii 1775.
5. Stiftsamtmand over Trundhiems
Stift og Kammer Herre Von der Ostens Placat angaaende Fiske-Rognens
Haandtering og Behandling med vider, dat. den 12te Decbr. 1774.
6. Hr. Amtmand de Knagenhielms
Foranstaltning hvorledes der i Fiske-Vøhrene afleverede Fiskes
Fortiining herefter over aly i Amtet skal forholdes, dat 6te Martii
1775.
7. Amtets Pro Memoria til
Fogden Heide angaaende dem der endnu imod Brændeviins Forordningens
Bydende, maatte forøve Brændeviins Brænden med
vider, dat 6te Martii 1775.
8. Dito angaaende Forordning
med Deinqvent Sagers Udførelse i Nordlands Amt i Anledning
af nye desangaaende oplæste Kongelig Rescript, dat. 6te Martii
1779
9.
Dito med Kongelig Rescript af 9de Febr. 1779:
at alle i Nordlands Amt befundne Delinqventer skal herefter henrættes
med Øxe, uagtet de efter Loven burde henrættes med Sværd,
dog at deres Legemer efter Forordningen begraves i Kirkegaarden med
videre, dat. 18de April 1779. (Det står her 1779 i oversettelsen,
men det må vel være 1774? (red. anm)).
10. Dito med Kammerets Aktivelse
hvorved 2de Jægters brug skal betale Skipper Skat 3 Dr for samme
Aar, dat 16de Maii 1775.
11. Pro Memoria fra Fogden
Krogh ti Hr Lieutenant Heide angaaende 3de Personer, Nemlig: Margrethe
Christensdatter, Søren Christensen og Henrich Nielsen, der
alle mister Forstærknings Korn til Hs. Mayests Cassa, og har
tilforn været boebde i Vesteraalen og Lofoden, men siden ere
til Saltens Fogderie henflyttede, dat. 26de Januarii 1779. (Det
står her 1779 i oversettelsen, men det må vel være
1774? (red. anm)).
12. Dito til Dito om en
fra Vesteraalens Fogderie bortrømt Delinqvent Christopher Christopher
Olderfiorden, at samme over alt heri Fogderiet maa efterlyses, dat.
18de Martii 1779 (Det står her 1779 i oversettelsen, men
det må vel være 1774? (red. anm)).
I Anledning af at det alleredde
oplæste Pro Memorie af 26de Januarii 1775 fra Fogden Krogh angaaende
de fra Lofoden og Vesteraalen til Saltens Fogderie henflyttede Personer:
Enken Margrethe Christensdatter, Søren Christensen og Henrich
Nielsen, der skal reise for bekommen Forstærknings korn til
Hans Mayests Cassa, var Fogden Hr Lieutenant Heide begiærende
Laug-Rættet og Almuens tilspurt: Om nogen af disse omspurte
Personer ere for nærværene Tid boende i denne Fierding,
allene i samme haver været bodde og opdragne, saa de om dem
kand give nogen Kundskab og Ubderretning? Paa Tilspørgsel blev
af Laug-Rættet og Almueb svaret: at hverken er nogen af disse
benævnte og omspurte Personer fødde her i Fierdingen,
ikke heller fandtes nogen af dem her for nærværene Tid
værende og boende.Herom Foden var et lovmæssigt Tingvidne
udstædt og meddelt som Rætten belovede
Om den efterlyste Delinqvent
Christopher Christophersen Olderfiorden fra Vesteraalen vidste Almuen
at give mindste Underrætning, som Fogden begiærede Protocollen
tilført til Efterrætlighed i Eftertiden om han derom
skulde formodige nogen Attest.
Rætten blev derpaa
ophavet til i Morgen.
Næste Dag den 1ste
Junii blev Tinget for denne Fierding continueret, og Rætten
af i Gaar betienende Laug-Rættet bivaanet.
Til Publication blev fremlagt:
1. Et af Sorenskriveren
udstædet Proclama, dat. den den 2den April 1775, betræffende
Credit- og Debitorers Indkaldelse i Stevboet efter afg. Skipper Arent
Schiønning Grøtøen og Hustru Sophia Marie Meldahl.
2.
Et af Ole Harr Lieland og Henrich Meyer Virach til
Christen Hartvigsen Hveding Lieland udstædet Skiøde,
dat. 16de Novbr. 1773 paa 1 Vog Fiskesleye i Gaarden Lieland og en
halv Vog Fisk i Gaarden Vold med videreaf hvad den efter deres afdøde
Broder Eric Olsen Harr arveligen er tilfalden.
3. En af hr Lieutenant og
Foged Heide til Christen Joensen udstædt Bøxel Seddel
af Dags dato paa 18 Mk Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Lillevig. Til
Tugthuset 8 sk.
4. Dernæst blev Ledingen
af Boemænd, Husmænd of Søe-Finner i denne Fierding
for indeværende Aar lignet og lagt efter Enhvers Ævne
og Omstændigheder af Laug-Rættet hvis Beløb bliver
for 1775 af Ofodens Fierding 44 Vog 1 Pd 12 Mk. Ligeledes blev og
af det betienende Laug-Rætte Qværne-Afgiften af Bække-Qværne
i denne Fierding for dette Aar lignet og taxeret, der beløb
til 2 Dr. 94 sk.
Fogden Hr Lieutenant Heide
fremlagde til Oplæsning inden Rætten et ham til Amtet
tilhændekommenPro Memorie, dat. 18de Maii 1775, hvoraf erfares:
at Kongens Anpart Tiende her i Saltens Fogderie, den FiskeFiende allene
undtagen, er af Hs Mayest Almuen overdragen imod en aarlig Afgift
i Penge af 350 Dr, i følge Kongelig Resolution af 8de Junii
1761, samt Kammer Collegii Skrivelser til Amtet af 1ste Octbr. a.
p. og 25de Febr. h.a. hvilken Summa efter forberørte Amtets
Brev af Fogden og Sorenskriveren nu skal lignes paa Almuen efter Matriculs-Skylden.
Da dette Brev var lydeligen oplæst foretoeg Fogden og Sorenskriveren
sig i Laug-Rættets og Almuens Overværelse at giøre
saadan Ligning, Nemlig: Den fulde Matriculs Summa i Saltens Fogderie
efter Jorde-Bogens Indhold beløber til: 1.498 Vog 2 Pd 23 Mk.
Naar her fratages:
1. Residence Gaarden Steegen,
som Laugmanden efter ergangen LaugtiingsDom er befrier at svare Tiende
for, hvortil og Kammer Collegii Skrivelse til Amtet af 25de Febr.
h.a. synes at give Anledning, skylder med Løvøen: 12
Vog
2. Alle Annex-Gaarder, som
ifølge citerede Kammer Collegii Skrivelse af 25de Febr. h.a.
ere fritagne for Tiendes Ydelse og som efter den fra Provst Fabritius
indløbne Spesification beløber sig til 25 Vog 1 Pund
12 Mk
3. Ligeledes alle virkelige
Præste-Residence Gaarder, der efter Jordebogen, der beløber
sig til 32 Vog
4. Og endelig det Odelsliggende
Gods i Saltens Fogderie beløbende sig til 9 vog 1 Pun 12 Mk.
Sum: udgaaer: 79 vog
Saa bliver igien Matriculs
Skylden af hvilken Kongens Tende bør ydes og hvorpaa Summen
skal lignes: 1.419 Vog 2 Pund 23 Mark.
Naar Saaledes Hs Mayests
tilkommende Contingent 350 Dr for Tiende Afstaaelse, lignespaa ovenstaaende
1.419 Vog 2 Pd 23Mk og svares for hver Vog Fiskesleye aarlig i Stæden
for in Natura 23 5/12 sk i Penge til Hans Mayests Cassa, hvilket nu
blev Almuen inden Rætten tilkiendegivet, og de tilholdede at
betale til Fogden denne Tiende-Afgift med de øvrige Kongelige
Oppebørsler imod herefter selv at beholde den 3die Del af Korn-
Ost og Hiem-Fiske-Tiende, og for de 3die Dele kun ydes efter Sædvane
til kirkewn og Præsterne, dog af Fisk der afles af fremmede
Fogdriers Fiskere i Væhrene betales herefter lige som tilforn,
Tiende til Hs. Mayests Cassa, hvorfore Fogden er beordret at aflægge
et separat aarlig Regenskab.
Rætten blev derpaa
i Aften ophævet.
Den næste følgende
3die Junii blev Rætten med det sædvanlige Laug-Rætte
sat og med Sage Tinget begyndt.
Ole Joensen Lille Hariangen
anmeldte at have til dette Ting ladet mundtlig indstævne Niels
Larsen ibidem med Qvinde Karen Andersdatter og Tieneste-Pige Gunille
Thorsdatter for ulovlig Omgang i Henssende til Citantens Creature,
som de Saggivne deler, skal have imod hans Vidende have mælket
dels taget Høet fra dem og hans Lade, her, at ustaae Examination
og lide Dom til Undgiældelse med Sagens Omkostninger at erstatte.
Som Vidner vare under Falsmaals
Bøder indstævnet Mons Pedersen, Harriangen, Niels Abrahamsen
Sletiord, Maren Joensdatter Harriangen, Margreth Joensdatter ibidem
- disse 2deere Citantens Søsøstre - og Elen Pedersdatter
Bacheiord. Af de indstænte mødte alle, undtagen paagieldende
Karen Andersdatter og Pigen Gunille Thorsdatter, samt Vidnet Margreth
Joensdatter. Stævne-Vidnerne Jonas Erlandsen Torrestad og Ole
Joensen Stuenæs mødte efter Paaraab, som med Corporlig
Ed bekræftede at have paa lovlig Tid og stæd forkndt Stævnemaalet
og indevarslet de udeblevne. Citanten begiærede de mødende
Vidner først under Ed tagen og examinered til Vidnesbyrds Aflæggelse.
Efter Paaraab histerede
sig for Rætten 1ste Vidne, Niels Abrahamsen Sletiord, der blev
til Sandheds bekiendelse formanet. Han aflagde Saligheds Ed og følgende
Vidnesbyrd. Vidnet er næste Naboe til Citanten, men veed inge
mindste Oplysning at give om denne paastævnte Sag, da Vidnet
hverken har set Sagvolderen, hans Kone eller Tieneset-Pige mælke.Citantens
Kreature eller taget Høe fra dem eller af Citantens Foer-Lade,
og som dette Vidne efter ofte igientagne Tilspørsler intet
havde at vidne til Sagens Oplysning, blev det fra Rætten dimitteret.
Det andet Vidne, Mons Pedersen
Harriangen fandt Citanten sig beføyet denne sindeat frafalde,
dette saavel som forrige Vidne har været indevarslet om Ord
som Niels Larsen skulle talttil Citantens Fornærmelse, hvilket
han reserverede sig til næste Ting at paastævne da han
formener ey til dette Ting er bleven lovlig stævnet
3die Vidne, Elen Pedersdatter
Bachejord mødte efter Paaraab, for hvem Edens Forklaring af
Lovbogen blev oplæst, og hun til Sandheds Bekiendelse formanet.
Huv aflagde derpaa Saligheds Ed of provede saaledes. Vidnet er i Tieneste
paa Gaarden Bachejord , der ligger ikke langt fra Lille Harriangen.
Næstleden Vinter nys før Ctanten kom tilbage fre Vaagen,
var Vidnet paa Lille Harriangen et Par Gange omtrent 2 a 3 Dage hver
Gang, for efter forlangende at passe Citantens Kreaturer. En Dag,
da hun havde givet hans Kreaturer Mad, saae hun Niels Larsens Kone,
Karen Andersdatter, komme ned i Fiøset, hvor Vidnet stoed i
Skiul, saa hun ey kunde sees. Da Karen Andersdatter toeg Høet
fra et af samme Stædes staaende Heste-Føl. Vidnet fornam
ellers ikke hertil enten før eller siden, ligesom det ikke
heller kan sige at Niels Larsen, hans Kone eller Pige den Tid før
af Citantens Høe-Lade eller eller malkede hans Kreature. Og
som Vidnet ey havde videre at forklare, blev detdet igien dimitteret.
4de Vidne Maren Joensdatter
Hariangen blev derpaa fremkaldet, for hvem og Edens Forklaring blev
oplæst. Hun blev til Sandheds Bekiendelse frmanter, og da hun
havde aflagt sin Saligheds Ed deponerede følgende: Vidnet er
en Søster af Citanten og udi hans Tieneste. Næstleden
Vinter savnede hun adskillige Gange Høe i sin Broders Høe-Lade,
men hvemsamme havde taget, kand hun ikke sige undtagen at hun engang
nys før Citanten kom hiem fra Fiskeriet blev vaer noget Høe
i en Bod Niels arsen tilhgørende, som hun strax kiendte at
være af hans Høe, men da Vidnet talte herom til Niels
Larsens Kone, blev det af hende overskieldet - dog nu nys før
Vidnet reiste her til Ringet, tilstoed Karen Andersdatter at dette
Høevar tagen fra Citanten af Niels Larsens Søster. Vidnet
fornam og ofte i næstleden Vinter at Høet blev tagen
fra Citantens Kreatur i Fiøset, og var det 2de Gange usær,
da hun kom gaaende i Fiøset, at hun blev vaer, at Karen Andersdatter,
den ene og Pigen Gunille Torsdatter den anden Gang toeg Høet
fra Citantens Kreature, og havde givet deres egne, der stoed i samme
Fiøs. Vidnet kand for Resten ikke ar hun har seet eller fornemmet
at Niels Larsens Kone eller Pige har nogensinde malket Citantens Kreature.
Vidnet blev fra Rætten dimitteret, da det ikke paa Tilspørsel
havde videre at forklare til denne Sags Oplysning.
Sagvolderen Niels Larsen
blev af Rætten tilspurt hvad han havde at fremføre til
sit og sin Kones og Piges Forsvar, da han svarede: at om hans Kone
eller Tieneste-Pige er uskyldige udi det paastævnte, da er det
Comparenten gandske uvedkommende, da saadant er aldeles skeet imod
hans Villie og Vidende.
Citanten begiærede
det udeblevne Vidne forelagt og Karen Andersdatter og Gunille Thorsdatter
pleyet med Laugdag til næste Ting . Af Rætten blev saaledes
ERAGTET: Lovlig instævnte
men udeblevne Sagvoldersken Karen Andersdatter og Gunille Thorsdatter
gives Rættens Laugdag til næste Ting at møde med
deres fornødne Tilsvar. Ligesaa bliver lovligen indstævnte
dog ey mmødende Vidne Margreth Joensdatter Heriangen forelagt
under Falsmaals Straf at møde til samme Tid at aflægge
edelig Vidnesbyrd. Edelig Vidnesbyrd i denne sag. Endelig haver og
Sagvolderen Niel Larsen at møde uden nogen foregaaende Kald
eller Varsel.
(Her følger
rettssaken mot lensmann Peder Larsen Tårstad
etter at fangen Johannes Christophersen (Blanken) rømte - se
Hveding-slekten (red
anm)):
Fogden Hr Lieutenant Heide
fremlagde at af ham forfattet Stævnemaal, dat. 20de April 1775,
hvorved han har ladet indstævne Lensmanden Peder Larsen Torrestad
for ulovlig og uforsvarlig Forfald og Tilsyn med den deserterede Delinqvent
Johannes Christophersen der udi hans Fravær var overdraget under
Bolt og Jern for saadant sit Forhold at udstaae Examination. , Saggivelse
imodtage, Vidner stævnte og ustævnte at anhøre
og Dom forvente med videre efter Stævnemaalets Indhold som han
begiærede læst og denne forventede Act tiltagen.
Saggivne Peder Larsen Torrestad
mødte og vetdtoeg lovlig Varsel, ligesom og med lovlig Kalds-Vedtagelse,
indfandt sig efter Paaraab Jonas Erlandsen Torrestad med hans Drenge
Olepersen og Anfind Hartvigsen, Anders Jacobsen Stuenæs, Hans
Jakobsen ibidem, Ole Joensen ibidem, Eric Henrichsen ibidem, Eric
Christophersen ibidem, Ole Nielsen ibidem, Mads Hansen Yttre Schar,
Einer Einersen ibidem, og Hans Olsen ibidem, samt af Peder Larsens
Tienere, Knud Ingebrigtsen og Ole Ingebrigtsen Torrestad, men Jonas
Erlandsen Torrestads Hustrue Ane Catrine Andfindsdatter og Joen Larsen
Yttre Schar indfandt sig og efter Paaraab, hvorover Stævnemaalets
lovlige Forkyndelse for dem blev Edelig refereret af Stævne-Vidnerne
Joen Larsen Tuurman og Axel Michelsen Lien.
Lensmanden Peder Larsen
Torrestad blev af Dommeren først fremkaldet og under Examination
tagen som paa Rættens Tilspørsel aflagde saadan Forklaring.
Næstleden Høst i December Maaned blev Tyvs-Delinqventen
Johannes Christophersen ham tilsendt og leveret i Forvar under forsvarlig
Bolt og Jern, undtagen at Stokken og dertil hørende Lænke,
der var gaat af oppe ved Laas-Jorden, var borte. I disse Jern blev
han siddende indtil 14 Dage efter Jul, da Comparenten efter hen Begiær
løste Haand-Bolterne af ham sideb de var for trange og naaede
ind paa det blotte Kiød, og saaledes han med løse Hænder
fra Tirsdag til næste Mandag efter. Ved Slutningen af denne
Mellem-Tid blev Comparenten vaer, at Delinqventen havde tager Hals-Bolterne
af sig løes og toef samme af sig naar han gik til Sengs, hvilket
hans Tienere, der laae paa samme Loft som han, havde kommet under
Veir med, hvorpaa Comparenten hentet Skipperne her paa Lieland. Skipperen
paa Bieldgam og en anden Person til sig, hvilke satte Haand-Bolterne
paa ham, lige saa forsvarlig som før, da de og eftersaae Hals
Bolterne, der var gandske løes og ombubden med en Traae, hvilken
de klinkede igien, og i disse Jern blev han siddende indtil den Tid
han deserterede og undvigte.
I den Tid han vaer løes
paa Hænderne var han kun en eneste Gang til Smien, da Comparenten
havde indseende med ham, at han ey der fik enten Fiiler eller andet,
hvormed han kunde faae Jernene affilede og løste. Nys før
Jernene blev taget af ham var han Comparenten og en anden Mand følgagtig
hen til Smien forat reparere en Gryde.Comparenten tilhørende,
da han heller ingen Leylighed fik at foesyne sig med saadanne Instrumenter,
hvorved han kunde løse Jernene. Lensmanden blev derpaa indtil
videre dimitteret, og i hans Stæd begyndte Examinationen over
Vidnerne.
For Rætten histerede
sig efter Paaraab
1ste Vidne Jonas Erlandsen
Torrestad som til Sandheds Bekiendelse blev formanet. Han aflagde
med opstrakte Fingre sin Saligheds Ed og saadant Vidnsbyrd: Det er
Vidnet gandske vel bekiendt at Delinqventen Johannes Christophersen
blev næstleden Høst i December Maaned overleveret Lensmanden
Peder Larsen Torrestad under Arrest og Forvar, medforsvarlige Jern
baade paa Hænder og Fødder saavidt Vidnet kunde se og
erfare, der daglig saae ham, dog havde han ikke den Tid nogen Stok
der Lænken var slagen i samme, var tilforn bleven afbrudt tæt
oppe ved Liv-Jorden. I disse Jern blev han siddende indtil nys for
Kyndelsmesse, da Lensmand Peder Larsen skal have løst Haand-Boltene
af ham, hvilket Vidnet ikke har seet, men hørt af andre, da
han i denne Tid var borte u Besøg hos sin Svoger paa Tielle,
men ellers saae Vidnet at Haand-Bolterne, Johannes Christophersen
havde paa sig ved Ankomsten til Torrestad var for trange og gnavede
ind paa det blotte Kiød. Siden da Vidnet var kommen hiem fra
Tielle i hvilken Tid Peder Larsen skal hav løst Haand-Bolterne
af Delinqventen og igien sat dem paa og udvidet samme, og var en Dag
i Smien, kom Delinqventen og satte sig ved Smie-Døren fornam
Vidnet at have Foder eller saakaldede Vævlinger(pulsvanter)
under Haand-Jernerne. I dette Fængsel hestod han, indtil Vidnet
reiste bort til Vinter-Fiskeriet, imidlertid undrømte Delinqventen
og om han siden Vidnets Afreyse blev løst af sin Jern eller
ikke om Peder Larsens øvrige Forhold veet ikke Vidnet noget
at forklare hvorfor det igien fra Rætten blev dimitteret, og
i hans Stæd fremkaldet
2det Vidne, Ole Pedersen
Torrestad for hvem Edens Forklaring af Lovbogen blev oplæst.
Efterat han til Sandheds Vidnesbyrds Aflæggelse var bleven formanet,
aflagde han Coroprlig Ed og saadant Vidnesbyrd. Vidnet er i Tieneste
som Dreng hos forhen anførte Vidne Jonas Erlandsen Torrestad,
hos hvilken og han var næstleden December Maaned, da Delinqventen
Johannes Christophersen blev tilsendt og overleveret Lensmanden Peder
Larsen Torrestad til Arrest og Fovaring. Benævnte Delinqvent
var samme Tid forsynet med forsvarlige Jern baade paa Hænder
og Fødder, som han saavidt Vidnet er bekiendt, havde paa sig
lige til den Tid Vidnet reyste bort til Vinter-Fiskeriet, som skeede
omtrent 14 Dage efter Juul. Om Lensmanden siden havde løst
Jernene af ham kand Vidnet ikke med Vished sige uden forsaavidt det
har hørt af andre ligesom det ikke helle ar Vidnet rettelig
af Lensmanden enten loed eller efter Vidnets Afreyse til Fiskeriet
havde brugt Delinqventen til noget Arbeide. Efter mange igjentagne
Qvæstioner havde ikke Vidnet videre at forklare til denne Sags
Oplysning. Derfor det fra Rætten blev dimitteret.
3die Vidne, Anfind Hartvigsen
Torrestad mødte efter Paaraab og fremstillede sig til Vidnesbyrdes
Aflæggelse. For ham blev først Edens Forklaring af Lovbogen
oplæst og han ril Sandheds Vidnesbyrd ay aflægge formanet.
Han aflagde der for med opstrakte Fingre sin Saligheds Ed og deponerede
saaledes: Vidnet er en Sted-Søn af Jonas Erlandsen Torrestad,
og har saaledes stedse været og er endnu hieme hos ham. Vidnet
veed at det næstleden Høst i December Maaned kom Delinqventen
Johannes Christophersen til Torrestad for at sidde iArrest og Forvar
hos Lensmanden Peder Larsen Torrestad, da han havde forsvarlige Jern
baade paa Hænder og Fødder. I disse Jern blev han fremdeles
siddende, ibdtil nys før Kyndelsmesse da Vidnet saae ham gaae
løes paa Gaarden omtrent 8te Dages Tid, da Haand-Bolterne igien
blev sat paa ham, hvilke ikke syntes at være saa snævre
som de forrige han hadde haft da og under de sidste var lade tynde
Vævelinger, at ikke Bolterne skulle gnave Huden af Hænderne.
Om Lensmanden toeg jernene af ham og satte samme paa igien kand ikke
Vidnet sige, da det veed at ingen af Delene var tilstæde ligesom
det ikke helelr saae Delinqventen gaae i noget Arbeide for Lensmanden.
Siden reyste Vidnet bort til Fikeriet og i denne Tid desserterede
og undrømte Delinqventen,men det var Vidnet u-bekiendt om han
dertil fik Anøedning ved Lensmandens Forsømmelse, imidlertid
har det dog hørt: at Lensmanden skal efter Vidnets Afreyse
paa nye have løst Haans-Bolterne af ham. Vidnet blev dimitteret,
da det ey havde mere at forklare.
4de Vidne, Anders Jacobsen
Syuenæs fremstillede sig efter Paaraab for Rætten. Efter
skeede Formaning om Sandheds Bekiendelse aflagde han sin Saligheds
Ed og deponerede saaledes: Vidnet er boesiddende paa Gaarden Stuenæs
der ligger strax ved Torrestad, hvor Lensmanden Peder Larsen boer.
Vidnet har ikke paa Aar og Dag været paa Torrestad og derfor
hverken seet Delinqventen Johannes , Delinqventen selv, hvad Jern
han havde paa dig, den Tid han blev overleveret Lensmanden i Forvar,
ellers har Vidnet hørt, at han ved Overleveringen havde forsvarlige
jern baade paa Hænder og Fødder. Videre har Vidnet hørt
at omtrent 14 Dage efter Juul skal Lensmanden have løst Haand-Bolterne
af ham da Delinqventen havde Hænderne løste i 8te Dages
Tid, hvorefter Bolterne igien blev ham paalagt. Paa hvad Maade er
Vidnet gandske u-bekiendt. Vidnet har aldrig hørt: at Delinqventen
nogensinde var i Arbeide hos Lensmanden, eller at han siden blev af
Lensmanden løst af Haand-Jernene. Videre havde Vidnet ikke
at forklare, hvorfor det blev fra Rætten dimitteret.
5te Vidne, Eric Henrichsen
Stuenæs, fremstoed for Rætten, efet Paaraab, aflagde sin
Corporlige Ed og saadant Vidnesbyrd: Næstleden December Maaned
kom han som Vidnet har hørt. Delinqventen Johannes Christophersen
til Torrestad for at sidde i arrest og Forvar hos Lensmanden peder
Larsen, da Delinqventen skal have haft forsvarlige Jern baade paa
Hænder og Fødder. #die Juledad efetr kom Vidnet til Torrestad
da det saae Delinqventen med de samme og forsvarlige Jern forsynet.
Samme Tid talte Delinqventen om at han kunde reparere Gryder og andet
saadant Arbeide, hvopaa han Vidnets Begiær tilbød sig
at reparere en ham tilhørende sønderslagen Gryde, som
Vidnet og strax efter tilsendte ham, og Johannes Christophersendatte
nye Foed under i Lensmandens Smie efter Berætning, iOverværelse
af en Smed fra Lieland.. Siden nys før Afreyse til Fiskeriet
kom Vidnet atter til Torrestad for at betale Delinqventen for Gryden,
da det saae ham forsynet med de samme Jern som før, men sideb
har det hørt Lensmanden løste Jernene af ham som igien
skal være ham paalagt af de samme 6te Vidne, Einer Einersen
Ytter-Schar fremstoed for Rætten, aflagde sin corporlige Ed
og følgende Vidnesbyrd: Vidnet er boende paa Gaarden Yttre-Schar
der løigger strax udenfor Torrestad, hvor den actionerede Lensmanden
Peder Larsen boer. Det er Vidnet bekiendt at Delinqventen Johannes
Christophersen kom næstleden December Maaned til Torrestad at
sidde i Arrest og Fortvar hos Lensmanden Peder Larsen, men ikke var
Vidnet den Tid der pa Gaarden tilstæde ikke heller kand det
være vidende om, hvad Jern Delinqventen den gang var forsynet.
Ikun tvende Gange var Vidnet pa Torrestad, imens Delinqventen var
der, og dette var 3die Juule Dag og Nye aars Aften, og begge Gange
syntes Delinqventen være vel forsynet med Jern baade paa Hænder
og Fødder. Vidnet har hverken hørt eller seet:at Lensmanden
enten før eller siden havde løst Jernene af Deliqventen
og saaledes givet ham Anledning til Undvigelse, ligesom det ikke heller
har hørt: at hab stoed i noget Arbeide for Lensmaden udenfor
saa vidt han engang skal have været i Smien, men for hvem han
da havde arbeidet, er ey Vidnet vidende om. Da Vidnet efter igientagne
Qvæstioner ey havde videre at forklare og videre til denn Sags
videre Oplysning, blev det fra Rætten dimitteret.
7de Vidne Mads Hansen Yttre-Schar
fremstillede sig efter Rættens Paaraa, som efter skeede Formaning
om Sandheds Bekiendelse aflagde Saligheds Ed og deponerede saalede.
Vidnet veed vel at Delinqventen Johannes Christophersen kom næstleden
December Maaned i Arrest hos Lensmanden Peder Larsen, men hverken
da eller siden var Vidnet der paa Gaarden og saae Delinqventen med
hvad Jern han var forsynet, eller at Lensmanden nogensinde løste
Jernene af ham . Vidnet har hørt at Delinqventen var engang
i Smien hos Lensmanden, da han skulde forfærdige en Gryde-Henge,
men for Resten ar han ikke bekiendt at Delinqventen var i noget Arbeide.
Vidnet blev afskediget siden det ey videre havde at forklare.
8de Vidne, Knud Ingebrigtsen
Torrestad blev af Rætten paaraabt og fremstillede sig til Vidnesbyrds
Aflæggelse. Han blev til sandfærdig Bekiendelse og Forklaring
formanet, aflagde Saligheds Ed og saadant Vidnesbyrd: Vidnet har i
lang Tid været hos Lensmand en Peder Larsen Torrestad i hvis
Tieneste han endnu er. Næstleden December Maanedkom Delinqventen
Johannes Christophersen med forsvarlige Jern paa Hænder og Fødder
til Torrestad at sidde i Arrest hos Lensmanden Peder Larsen. Disse
Jern havde han fremdeles paa sig indtil en Tid efter Juul da Vidnet
fornam at han havde Hænderne løse, hvilke han gierne
skiulte under Sække-Kuften, naar fremmede Folk kom, at de ikke
da skulde blive det vaer. Han gik saaledes løes i 8te Dages
Tid, indtil Præsten kom der, som formanede Lensmanden at sætte
Haand-Boltene paa igien, og imedens Vidnet var et par Timers Tid borte
i Skyds til Præsten, fornam det ved Hiemkomsten at Delinqventen
havde faaet Haand-Boltene paa. Vidnet veed ikke om hans Husbonde nogensinde
toeg Jernene af ham og satte dem paa igien, men Vidnet saae at da
de vare igien paasatte, havde han Vævclinger ind under. Vidnet
saae vel at Delinqventen adskillige Gange var med Lensmanden i Smien,
men hvad han der giorde og arbeidede, er Vidnet u-bekiendt. Siden
reyste Vidnet bort til Fiskeriet, imidlertid skal Delinqventen atter
have været løes, da Jernene blev forfærdiget og
ham paalagde af de samme Mænd som Lensmanden selv har forklaret.
Vidnet blev igien fra Rætten dimitteret.
9de Vidne, Ole Ingebrigtsen
Torrestad blev for Rætten fremkaldet. Da han havde aflagt sin
Saligheds Ed deponerede han følgende efter at han til Sandheds
bekiendelse var formanet og Edens Forklaring ham af Lov Bogen forelæst.
Vidnet har i lang Tid været i Tieneste hos Lensmanden Peder
Larsen, hvor han endnu er. Delinqventen Johannes Christophersen blev
næstleden December Maaned overleveret Lensmanden Peder Larsen
i Arrest og Forvar da han med forsvarlige Jern var forsynet, hvilke
Jern han har og fremdeles beholdt, indtil Vidnet var afreyst til Fiskeriet
til Findmarken, men siden har Vidnet hørt at Lensmanden havde
løst Haand Jernene af ham. Den Tid Vidnet var hiemme saae det
Johannes Christophersen et par Gange være i Smien med Lensmanden.
Og som Vidnet den øvrige Tid var borte kunde det ikke vide
noget at forklare om Lensmandens Forhold med den ofte benævnte
Delinqvent, derfore det igien fra Rætten blev dimitteret.
Actor forestillede, at han,
da det var Hellig Aften og Ting-Tiden allerede er forbie, fandt sig
beføyet for Kortheds Skyld at frafalde de øvrige mødende
Vidne. Allehelst da han er bragt i Erfaring om at disse Vidner vare
næstleden Vinter paa Fiskerie og derfor ey kand være vidende
om Lensmandens Forhold med Johannes Christophersen. Men paa det Sagen
fra hans Side blive til Fuldkommenhed oplyst og forsvarligen plaideret
og Lensmanden i Mangel deraf ey undgaae sin velfortiente Straf, belovede
han til næste Ting at forfriske Sagen med Continuations Stævnemaal
og ved nye Vidner at faae samme nærmere oplyst til forventede
Undgieldelse og Straf for den actionerede Peder Larsen.
Imidlertid begiærede
han de udeblivende Vidner forelagt til næste Ting, samt Lensmanden
Peder Larsen paalagt uden videre Varsel at møde endnu for saa
vidt han paa nye ved udstædende Confirmations Stævning
bliver indvarslet.
Rætten saaledes
ERAGTEDE: Den forlangte
Anstand til næste Ting
bevilges, da Actor ville efter Løfte
besørge Sagen ved Contiuations Stævne-Maal forstærket
og alle formodede Oplysninger til Sagens Endelighed indhentede. Til
samme Tid bliver de lovligen indstævnede, men udeblevne Vidnerne
Ane Catarina Andfindsdatter Torrestad og Joen Larsen Yttre Schar forelagt
under Falsmaals Straf at møde og aflægge deres edelig
Vidnesbyrd i denne Sag
Denne Rættens Eragtning
tager Actor beskreven og besørger for Vedkommende lovligen
forkyndt.
Efter Lieutenant Heides
Begiær blev den øde Gaard Rønelv af Skyld 2de
Voger inden Rætten opbudt til Bøxel og landskyldig Svarelse
eller imod Græsleye for dette Aar.
Da Haldor Haldorsen Arnes
og Henrich Andersen ibidem fremstod for Rætten og erbød
sig at antage den opbudne Gaard imod Græsleye og Afgift af 1
Dr 48 sk.
Efter Paaraab meldte ingen sig der havde videre ved Rætten
at erindre, derfor Tinget for denne Fierding blev ophævet.
Høst- tinget
1775
1775, den 12te October blev
paa Gaarden lielnd det ordinaire høste- Sage- og Skatte Ting
begyndt for Ofodens Fierdings tingsøgende Almue, overværende
Kongl Mayestæts Foged Hr. Lieutenant Hans Caspar Hejde Da Rætten
blev betient af den constituerede Sorenskriver Ejler Hagerup Rosenvinge
med efterskrevne 8-te eedsorne Laug-Rættes Mænd:
- 1. Nathanael Hansen,
Fremnæs,
- 2. Eric Carlsen, ibidem,
- 3. Henrich Joensen, Lille
Hochvig,
- 4. Michel Pedersen, Trældahl,
- 5. Johan Olsen, Lenvig,
borte, stæden Ole Svendsen, ibidem,
- 6. Ole Thommensen, Lenvig,
borte, i stæden Anders Ejnersen, ibidem,
- 7. Carl Carsen, Væggen,
og
- 8. Niels Thommesen, ibidem
Disse to sidste aflagde
nu deres Laug-Rættes Eed, eftersom de ey tilforn har betient
Rætten.
Da Rætten saaledes
var sat og Tngfred lyst, blev af Fogden til Publication og oplæsning
inden Rætten fremlagt:
1. Placat angaaen især
nærmere Bestemmelse i Værdier ad de danske Toe-skillings
Stycker under Aarstal af 1761 og de gamle Kaaber-halv skillingers
indkaldelse, dateret 1-te Maij 1775.
2. Dito hvorefter de ved
Befaling af 1-te Maij 1775 nesatte Toe- Skillinger ikke længer
skal antages i de kongel. Casser efter ultima October, Dat.: 13.de
Julij 1774.
3. Forordning angaaende
forfærdigede Banco-Sedler paa 5 Dr, hvorimod lige Sum som og
nye Banco-Sedler indehholder og casseres, dat.: 24de Maij 1775.
4. Dito angaaende af Forordninger
for indenlanske fabriquerede Silke-uldne eller Bomulds Vahrer skal
i Norge have Fortrin for deslige fra fremmede stæder indkomme
og udborgede vahrer. dat.: 18de Maij 1775.
5. Dito angaaende hvorledes
saa vel ved Examen,Artium, som andre Examina Academica, hvorefter
ved Universitetet i København skal forholdes, dateret 1ste
Maij 1775.
6. Dito, angaaende Skole-Væsenets
Forbedring ved de publiques Skoeler, og hvad deb studerende Ungdom,
der saa vel fra publique som private Information kommer til Academiet,
skal giøre Rede for, dat.: 11te Maij 1775.
7. Hr. Amtmand Knagenhielms
Pro Memoria dat.: 22de September 1774, indeholdende om Recit afaf
den kongelige Resolution af 20de Julij næst forhen: at de der
efter foregaaende indvarsling herefter udebliver med deres Angivende
tilen godvillige Afgift, skal af deomordnede Commissioner ansættes
for en lige Sum hvartil de sig udi et foregaaende aar have erklæret,
mdd videre.
Hr. Lieutenant Hejde fremlagde
dernæst tilExamination inden Rætten følgende af
ham forfattede Mandtaller til Saltens Fogderiets allerunderdanigste
Regenskabs Bilæg for indeværende aar 1775, Nemlig:
1. Mandtal over Hs. Mayests
ødeliggende gods i denne Fierding for dette aar, som efter
dets indhold blev befunden rigtig, og blev Gaarden Rønelv af
2 voger Fiskesleye paa nye opbuden til Bøxel og Bortfæstning,
men ingen anmeldte sig med noget tilbud.
2. Dito over Grund-frelse
av Huse eller Bygninger paa Hans Mayestæts Grunde, samt Roer-huse
i Fiskeværet Schraaven i Saltens Fogderie for 1775, dog ingen
i denne Fierding befand tes at have huse eller Bygninger paa Hs. Mayests
Grunde, i øvrigt befandtes det i henseende til dem, der i samme
findes anførte for at have Roe-huse i Schraaven rigtig, undtagen
at Hans Larsen Bedsfiord anmeldte inden Rætten at den Roer-boed
han staaer antegnet for, er af ham for længe siden solgt og
aldeles forfalden, i hvems Stæd Almuen declarerede ingensiden
at være igien opbygget.
3. General Tings Vidnet
indeholdende 13 Poster som Fogdenn gegiær begiærede examineret
og paa hver Qvæstion i sær Lensmandens og Almuens og LaugRættets
Svar indhentet, Nemlig:
1. Qv. Om Matriculen i indeværende
Aar 1775 ved nogen nye skyldsatte Pladser eller Gaarder i denne Fierding
er vorden forbedret, eller om nogen Pladser befindes saaledes opryddede
at de med billighed og liighed med andre burde skyldsættes?
Hertil blev svaret: Ney!
2. Om i denne Fierding befindes
nogen Sauge hvorpaa Bord kan skiæres, og hvoraf i anledning
at Skatte-Forordningen Skat bør svares?
Resp.: Ney!
3. Om i denne Fierding findes
flere qværner til Skats Svarelse med derpaa dette aars Sommer-Ting
angivne og taxerede?
Resp.: Ney!
4. Om nogen i denne Fierding
har Laxe-Fiskerie, eller optaget Enge-Sletter, hvoraf Skat kand svares?
Resp.: Ney!
5. Om nogen i denne Fierding
har mere end et Jorde-Brug?
Resp.: Ney!
6. Om nogen i indeværende
aar har forbrudt sin Odels Jord?
Resp.: Ney.
7. Om 6te og 10de Penge
af Arv eller Middels uførelse af dette Rige er falden, ligesaa
om nogen Lapper ere af Riget bortflyttede med Eyendeele, hvoraf 6te
og 10de Penge burde svares?
Resp.: Ney!
8. Om noget Vrag eller strandet
Gods i denne Fierding dette aar er forefalden?
Resp.: Ney!
9. Om Hoved-lodder eller
Bøder af 60 eller 120 Lod Sølv ere dette aar forefalden?
Resp.: Ney!
10. Om nogen Arvemidler
som enten dette eller forrige aar ved Skifterne ere udlagde og paa
Kongens eller beneficeret Godsere bortfløttede, hvoraf Forløvs
Penge burde svares?
Resp.: et er dem ikke bekiendt!
11. Om nogen Bøder
for ulovlig Skov-hugst dette aar er falden?
Resp.: Ney!
12. Om nogen i dette aar,
her i Fierdingen er udi Eege-Kiste begraven?
Resp.: Ney!
13. Om i denne Fierding
findes nogen Borgere, Giæst-givere eller Jægte-Skippere,
som i dette aar have haft fleere end een Jægt til Bergen, Strandsiddere
og Selv-Foster Karle?
Resp.: I denne Fierding
findes ingen Borgere, Giæst-Givere, Strandsiddere eller Selv
Foster Karle Af Jægte-Skipperefindes ey fleere end Christen
Hveding Lieland, Skipper Per Monsen og Hans Monsen Virach, der har
Jægtebrug tilsammen, og dette aars sidste Stævne haft
2de Jægter til Bergen og Ole Knudsen Bielgam, der i dette aar
ingen Jægt har haft stand. Af disse Jægter Skippere er
ingen der driver handel!
Herom Fogden var et lovformeligt
Tingsvidne begiærende.
4. Mandtal over Odels og
Selv-Eyere der beboer deres eyende Gaarder udi Saltens Fogderie 1775,
der saa vidt denne Fierding betreffer, befandtes rigtig.
5. Dito over de svenske
Lapper, som dette aar have græsset deres Reens Dyr her i Saltens
Fogderiets Findmarker, og derfore have erlagt afgift, blev for denne
Fierding befandtes rigtig.
6. Dito over Huusmænd,
Søe Finner og SkovLapper som svarer Skat i Saltens Fogderie
for 1773, blev for denne Fierding befunden rigtig.
Siden det var silde, blev
Rætten i aften ophævet og usat til i Morgen.
Næste Dag den 13de
October blev det ordinaire Høste-Ting foe denne Fierding continueret,
og Rætten betient af det i gaar siddende Laug Rætte.
Til Publication blev fremlagt:
1. En af Fogden, Hr. Lieutenant
Hejde til Iver Ediasen Lech udstæd Bøxel Seddel, dat.:
12te october 1775 paa 1 Pund 12 Mk Fisk, Kongens gods i Gaarden Nyegaard.
Til Tugthuset 12 sk.
2. En af Dito til Peder
Axelsen udstæd Bøxel Seddel af Dags Dato paa 1 Pund 12
Mk Fisk, Kongens Gods i Gaarden Fagernæs. Til Tugthuset 12 sk.
3. En af Dito til Augustinus
Caspersen udstæd Bøxel Seddel af 12te october 1775 paa
12 markFisk, Kongens Gods i Gaarden Fagernæs. Til Tugthuset
6 sk.
4. En af Dito til Christen
Joensen udstæd Bøxel Seddel, dat.: 12te October 1775
paa 18 makr Fisk Kongens Gods i Gaarden Lillevig. Til Tugthuset 8
sk.
5. En af Dito til Abraham
Nielsen udstæd bøxel Seddel, dat. 12te October 1775 paa
1 Pund 12 Mark Fisk Kongens Gods i Gaarden Ødejord. Til Tugthuset
12 sk.
6. En af Stædets Præst,
Hr. Peder Arctander
til Jørgen Andersen udstæd Bøxel
Seddel dat 18de October 1774, paa 18 Mk Fisk, beneficeret Gods i Gaarden
Schaarnæs. Til Tugthuset 6 sk.
7. En af Dito til Lars Michelsen
udstæd Bøxel Seddel, dat: 26te October 1774 paa en halv
Vog Fisk beneficeret Gods i Gaarden Schaarnæs. Til Tugthuset
12. sk.
--------
For Rætten fremstoed
Iver Ediasen Lech, beboer Gaarden Nyegaard her i Ofodens Fierding,
forestillende, hvorledes han i anledning af den Mangel af Fartøyer
her i Fierdingen, til at faae sin Fiskeafling aarligen hiemhentet
fra Findmarken, ser sig forføyet at ansøge Amtets Øvrighed
om at faae en Slag-Baad paa 8te a 10 Laster drægtig bygget i
Beyeren af Hans Mayests Almindings Skov som han uden at fornærme
nogen i sit Bøygdefahr agter at benytte sig herefter af til
eget Brug, athiemhente fra Findmarken sin Fiske-afling, hvor han hvert
aar ar vant at søge Fiskerie. Og paa det dette hans andragendes
Rigtighed end mere, maatte bestyrkes, og han forvisses om at blive
bønhørt udi sit Anliggende var han begiærende
Laug-Rættet og tilstædeværende Almue tilspurgt:
om de er med ham, kand attestere: at han til den anmeldte Slag-Baad
af omrørte Størrelse er virkelig trængende til
sin Fiske-Aflings hiemhentelse fra Findmarken, samt om ey i denneFierding
er for nærværende tid stoer Mangel paa saadanne Fartøyer?
Hertil af Almuen blev spurgt:
At her i Fierdingen findes stoer Mangel paa Fiske-Fartøyer,
eftersom de fraa der nu for nærværende tid findes, ere
næsten u-brugbare, og desuden ey kand være tilstrækkelig
for Almuen, derfore de og kand bevidne at Iver Ediasen Lech Nyegaard
er til den forlangte Slag-Baad virkelig trængende, da han endog
i dette aar leed Møye for at faae sin Fiske-Afling fra Findmarken
hiemhentet. Dette begiærede Iver Ediasen udstædet og beskreven
i form af et lovskikket Tingvidne til Indsendelse til Amtet og der
nærmere at forestille sit Anliggende. Dette blev af Rætten
bevilget.
-----
Jochum Jacobsen Bierchevig
fremstoed for Rætten og anmeldte at have til dette Ting ladet
lovlig indstævne ved mundtlig Kald og Varsel Carl Caspersen
Medbye for Klæders Sønderrivelse saavelsom forøvet
Slagsmaal imod en Lappe-Kone ved Navn Karen Henrichsdatter, der nu
er til Sverrig afreist, herom at anhøre Vidner og lide Dom
til Undgieldelse med processens omkostningers Erstatning. Som Vidner
vare under Falsmaals Straf indstævnet:
- 1. Joen Nielsen, Bierckevig,
- 2. Hermand Axelsen, ibidem,
- 3. Ole Thommesen,
ibidem.
De indstævnte Vidner
saavel som Sagvolderen Carl Caspersen Nedbye mødte og vedtoeg
Varsel, men Lappe-qvinden Karen Henrichsdatter var ikke tilstæde,
var ikke heller efter Citantens tikstaaelse indstævne. Dommeren
fandt sig beføyet at tilspørge Citanten Jochum Jacobsen
om han med den benævnta Lappe-qvinde Karen Henrichsdatter er
beslægtiget, eller er hendes Husbonde, saa han i den anledning
har paataget sig at plaidere denne hendes Sag.
Dertil han svarede: Ingen
af Deelene, men han er allene af hende ombedet at tage hendes Sag,
og faae den Sagsøgte Carl Caspersen for din Forseelse afstraffet.
Han blev videre tilspurgt: Om han kand foreviise Amtets Øvrigheds
Bestalling, der authoriserer ham til at gaae i Ræte for hende?
Han svarede: at denne kunde
han aldeles ikke fremviise.
I anledning af saadan Jochum
Jacobsens procedure og givne tilsvar til Rættens Qvæstioner
blev dette af Rætten eragtet:
Foruden at den egentlig
paagieldende og som under denne Sag meest har lidt, Lappe-qvinden
Karen Henrichsdatter ikke møder for at paatale sin formente
retmessige Sag imod Carl Caspersen Medbye, ja, ikke veed af Jochum
Jacobsen, der har taget hendes partes og Sag nu findes stævnet,
som dog, for saa vidt Sagen hende egentlig anrører og hendes
Navn bliver nævnt, burde været skeet i følge Lovens
1. Bogs 4de cap. 1ste Art. Saa har heller ikke Jacchum Jacobsen paa
Dommerens Erndringer kundet declarere eller tilstaae: at han er beslægtet
til Lappe-qvinden Karen Henrichsdatter eller er hendes husbonde, eller
har kundet foreviise Amtets Bestalling til at gaae i Rætte for
hende og paatale hendes Sag. Og ligesom under denne Sag efter dens
udsigt, hviler Slagsmaals Bøder, hvilke burde tilfalde Hans
Mayestæt, om Carl Caspersen skulde ved endelig Dom befindes
skyldig udi det Sagsøgte, og følgelig burde af Fogden
som Amtets Betient, paatales og til Doms plaideres, saa bliver og
Jochum Jacobsen i følge Lovens 1. B: 9de Cap. 14de Art og Forordningen
af 19de April 1735, 14de Art at ansee som aldeles uberættiget
til at paatale denne Sag, der desuden synes at være ham gandske
u-vedkommende, hvorfore han og herved fra Rætten afviises, tillige
med Sagen, der bør enten af Lappe-Konen Karen Henrichsdatter
selv, eller vad Stædets Foged paatales.
Rætten blev udsat
til i Morgen, siden det var silde.
-----
Den næstfølgende,
13de October blev Tinget for denne Fierding continueret og Rætten
af mig betient med det sædvanlige Laug-Rætte.
Da først blev publiceret
den af Fogden Hr. Lieutenant Hejde til Axel Axelsen udstædte
Bøxel-Seddel dat.: 12te october paa 12 mk Fisk, Kongens Gods,
i Gaarden Gilskevig. Til Trundhiem Tugthus 6 sk.
Axel Axelsen Tarvaldjord
anmeldte for Rætten at have til dette Ting ladet mundtlig indstævne
Elen Abrahamsdatter Fagerjord for Skieldsord og Slagsmaal, derom at
anhøre Marie Jørgensdatter samt Marie Jonsdatter, ibidem.
Efter Paaraab mødte ingen af de indstævnte, undtagen
Vidnet Henrich Pedersen Hergotten, Stævnevidnerne Lars Jonasen
Hergotten og Henrich Pedersen ibidem fremstod for Rætten og
med Saligheds Ed bekreftede at have paa lovlig tid og stæd indstævnt
Sagvoldersken Elen Abrahamsdatter, men hvad de fraværende Vidner
betreffer, da anmeldte Citanten at Stævnemaalet i hwnseende
til dem ey kunde blive afhiemlet, eftersom det ene Stævne-Vidne
ey er her paa Tinget tilstæde. Han begiærede det ene mødende
Stævnevidne fremkaldet og examineret, hvorpaa fremstoed Vidnet
Henrich Pedersen Hergotten, der efter foregaaende skeete Formaning
om Sandheds Forklaring, aflagde sin corporlige Eed og deponerede
saaledes:
Næstleden 3die Søndag
ewfter Paaske var Vidnet i Selskab paa Baad fra Kirken med Citantens
kone og sgvoldersken, Elen Abrahamsdatter da Vidnet hørte den
sidste at bruge megen Mundskiedskel og Banden, og saa hende give Citantens
kone adskillige Slag paa Skuldrene, men hørte hende ikke udtale
nofgen ord, de kunde anrøre Citantens eller hans kones ære.
Begrundelsen til denne Allarm og Slagsmaal var denne at Citantens
kone, der havde en tid forhen været Jordmoder hos Sagvolderskens
Søster, skal have sagt at hendes Barn ey havde været
fuldbaaren. Viderehavde ey Vidnet at forklare og blev igien dimitteret.
Citanten begiærede
Sagvoldersken pleyet med Laugdag til næste Ting, da han belovede
at fremskaffe Stævne-Vidnerne der Stævnemaalets lovlige
Forkyndelse kunde afhiemles.
Rætten Eragtede: Lovlig
indstævnte meb udeblevne Sagvolderske Elen Abrahamsdatter Fagerjord
givesRættens Laugdag til næste ting at møde med
sit fornødne tilsvar i denne Sag da og Citanten haver at fremskaffe
de manglende Stævnevidner i hvis Mangel han maa vente at Stævnemaal
for saa vidt de 2de fraværende Vidnerangaaer, bliver afvisst.
-----
Sagen anlagt af Ole Jonsen
Lille Harriangen imod Niels Larsen ibidem, med qvunde Karen Andersdatter
og Tieneste-Pige Gunille Thorsdatter. Partene mødte og indgik
Forlig, hvorover de begiærede Sagen ophævet. Saaledes
udgaaer denne Sag.
-----
(
Saken mot lensmann Peder Larsen Tårstad
utsettes på høsttinget 1775 (red.anm.)):
Hr. Lieutenant og Foged Hejde begiærede den ved næstleden
Sommer Ting anlagde Sag imod Lensmanden Peder Larsen Torrestad udsat til næste Ting, eftersom Ting Tiden nys allerede
var forbi, hvilken anstand Rætten bevilgede.
-----
Dernæst han fremlagde
følgende Mandtaller som han begiærede inden Rætten
examinerede:
1. Mandtal over falden Bøxler
af Hans Mayestæts Bøxel paagj Gods dette aar i denne
Fierding, som efter dettes Indhold befandtes rigtig da og Almuen og
Laug-Rættet declarerede, at med ingen af de bortbøxlede
Gaarder findes nogen saadan Herlighed, at nogen extraordinaire Bøxel
at samme kunde besvares og tages Hans Maystæts Cassa til Indtægt.
2. Restance over Hs. Maysts
intrader i denne Fierding, beløbende til 1774 aars udgang til
40 dr 65 sk og til 1773 aars udgang til 21 dr 55 sk. Denne blev af
ingen imodsagt.
3. Matriculs Jorde-Bogen
for indeværende aar 1775, der blev befunden rigtig.
-----
Til Laug-Rætte for
næstkommende aar 1776 blev opnævnt:
- 1. Iver Ediasen Lech
Nyegaard
- 2. Christen Jansen Lillevig
- 3. Peder Axelsen Fagernæs
- 4. Lars Jacobsen Lille
Hochvig
- 5. Lars Andersen Stoer
Balangen
- 6. Henrich Meyer Virach
- 7. Lars Michelsen Schaarnæs
- 8. Daniel Olsen ibidem.
Til Stævnings- og
Vurderings Mænd blev opnævnt de samme som forrige aar.
Til Bøygde Vægter:
Axel Axelsen Gilschevig.
-----
Hans Henrichsen Fagernæs
erbød sig at antage den forhen inden Rætten opbudne øde
Gaard Rønelv af skyld 2 Voger fisk og Hs Mayestæt tilhørende
imod at svare aarlig Græsleye af 2 dr. til Hs Mayestæts
Cassa. Hr. Lieutenant Hejde begiærede ham tilstaaet: om han
ey til næse aar vil antage berørte Gaard Rønelv
imod Bøxel, hvortil han svarede<. at han ey dertil kunde
resolvere forinden han først har forsøgt gaarden, hvorvidt
den kunde være ham tienlig eller ikke. De forrige Brugere af
denne Gaarde-Part, Henrich Andersen og Haldor Haldorsen Arnæs
havde intet imod dette Hans Henrichsens Tilbud at erindre, og fandt
sig ikke i stand til at yde større afgift end den den de i
dette aarhar svaret.
-----
Derefter blev Rætten
for denne Fierding ophævet.
Saltens Tingbok høsten
1778
1778, den 11te Junii blev
paa Gaarden Lieland det Almindelige Sommer- Sage- og Skatte Ting begyndt
med Ofoden Fierdings Almue, overværende Kongl. Mayts Foged Hr
Lieutenant Hans Casper Heide, da Rætten blev betient av Kongl.
Mayts SorenskriverEiler Hagerup Rosenvinge med efterskrevne otte Laug
Rettes Mænd:
- * 1. Johan Nielsen Stuenæs
borte, istæden Anders Jacobsen ibidem,
- * 2. Niels Nielsen Fagernæs
borte, istæden Hans Olsen ibidem,
- * 3 Gabriel Knudsen Balsnæs
borte, istæden Jacob Larsen Leeraas,
- * 4. Hans Christophersen
Schar borte, istæden Anders Olsen Vold,
- * 5. Augustinus Caspersen
Fagerjord,
- * 6. Peder Rasmussen
Stor Harriangen,
- * 7. Joen Nielsen Klubvigen,
- * 8. Ole Joensen Fremnæs.
Disse 4 sidste aflagde nu
deres LaugRettes ed, da de ey tilforn have betient Rætten.
Da Rætten var sat
og Tingfred lyst, bleve de ved næstleden Sommerting for Foldens
Almue publicerede Kongelige Forordninger og Amtets Foranstaltninger
fra No. 1 til 21 for Almuen lydeligen oplæste. Derefter blev
af Sorenskriveren og LaugRættet lignet og lagt:
* 1. Bæcke-Qværne
Afgiften for 1778, som beløber til 3 dr. * 2. Leedingen af
Boemænd, Husmænd og Søe-finner, som efter Ligningen
beløber til 46 Voger 2 Pund 15 Marker. * 3. Blev examineret
Ledingen over Søe-Finner, men Husmænd fandtes ey i denne
Fierding, ey heller vidste Laug-Rættet at oplyse om Skov-Lapper
og deres Reensdyr. * 4. Mandtal over Grund-Frelse af Roer Huse i Schraaven,
som blev befunden rigtig. * 5. Blev oplæst Designation over
Øde Gaarder i Lofodens og Vesteraalens Fogderi , hvilke ingen
efter opbud ville antage til Boepel.
Og da det var silde, blev
Tinget til næste Dag udsat.
-----
Næste Dag, den 12te
Junii blev paa Gaarden Lieland Tinget for Ofoden Almue fremholdet,
og Rætten betient med det i gaar siddende Laug-Rætte,
undtagen i Anders Volds Stæd sad nu Hans Christophersen Schar,
som nu aflagde sin Laug-Rættes Ed.
Til Publication blev fremlagt:
1. Et af Carl Ediasen til
Henrich Meyer utstæd Skiøde, dat.: 14de October 1752
paa 2 Pund 6 mk Fisk Odels Gods i Gaarden Lieland .
2. En af Henrich Meyer til
Anders Jensen udstæd Bøxelseddel dat.: den 2den Junii
1778 paa 2 Pund 6 mk Fisk Odels Gods i Gaarden Lieland, tillige med
hosfølgende Revers paa stemlet Papier. Til Tugthuset 12 sk.
3. En af Fogeden Kieutenant
Hejde til Axel Olsen udstæd Bøxel Seddel, dat 11te Junii
1778 paa 1 Pund 6 Mk Fisk Kongens Gods i Gaarden Yttre Elvegaard.
Til Tugthuset 12 sk.
4. En af Dito til Hans Hellesen
udstæd Bøxel-Seddel, dat 14de April 1778 paa en halv
vog Fisk, Kongens Gods, i GaardenLillevig. Til Tugthuset 12 sk.
5. En af Dito til Christen
Larsen udstædt Bøxel-Seddel, dat 14de April 1778 paa
a8 Mk. Fisk,Kongens Gods, i Gaarden Strømsnæs. Til Tugthuset
10 sk.
6. En af Stædets Præst,
Hr. Peder Arctander
, til Christen Abrahamsen udstæd Bøxel-Seddel,
dat. 4de Maij 1778, på 18 Mk. Fisl, Ofodens Kirkes Gods, i Gaarden
Strand. Til Tugthuset 6 sk.
7. En af Dito til Hans Jacobsen
udstæd Bøxel-Seddel, dat. 30te Julij 1777, paa en halv
vog Fisk, beneficeret Gods i Gaarden Dybvig. Til Tugthuset 12 sk.
8. En af Dito til Joen Olsen
udstæd Bøxel-Seddel, dat 10de Junii 1778 paa 18 Mk. Fisk,
Ofodens Kirkes Gods, i Gaarden Furrue. Til Tugthuset 8 sk.
9. En af Dito til Joen Michelsen
udstæd Bøxel-Seddel, dat. 10de Junii 1778 paa 6 Mk. Fisk,
beneficeret Gods i Gaarden Dragvig. Til Tugthuset 4 sk.
10. En af Dito til Torsten
Axelsen udstæd Bøxel-Seddel, dat. 24de Juni 1773 paa
1 Pund beneficeret Gods i Gaarden Lien. Til Tugthuset 8 sk.
11. En af Fogden, lieutenant
Heide til Eric Andersen udstæd Bøxel-Seddel, dat. 12te
Junii 1778 paa 12 Mk. Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Kongsbachsbotten.
Til Tugthuset 8 sk.
----
(Christen Hveding omtales som lensmann i dokumentene (red.anm.)):
I Anledning af Amtets
Skrivelse under 4de Maij 1778 foretoeg Sorenskriveren sig her, ligesompaa
næstleden Kierringøen Sommer-Ting, nøye at examinere
og tilspørge saa vel Lensmanden Christen Hveding som det betienende
Laug-Rætte og Almuen om dem var bekiendt at nogen Bøxelraadigi
Ofoden Fierding havde udstæd Bevillings Sedler paa bortfæstede
Gaarder, de der ville anmelde og overlevere samme inden Rætten.
Men hertil de samtlig svarede samme at ingen saadanne Bevillings Sedler
var dem bekiendt, og anmeldte i sær Lensmanden at han efter
Sorenskriverens udtædde Placat, som paa Kirkebakken er bleven
forkyndt, havde anvendt sin beste Fliid pa at opdage disse Bevillings
Sedler, men ingen var bleven ham angivet.-
----
Formedlest andre Embeds
Forretninger maatte Sorenskriveren udsætte Sage-Tinget til den
næste Dag.
-----
Den næstfølgende
12de Junii blev med Sommer Tinget for Ofodens Almue fremholdet, da
Rætten blev betient med det i gaar betienende Laug-Rætte.
Til Publication blev fremlagt
1 En af Hr. Lieutenant og
Foged Hejde til Peder Jensen udstæd Bøxel-Seddel, dat.
13de Junii 1778 paa 1 Pund 12 Mk. Fisk, Kongens Gods, i Gaarden Øyen.
Til Tugthuset 12 sk2. En Dito ustæd af Hr. Peder Arctander
til Christopher Jensen paa 12 Mk Fisk, Ofodens Kirkes
Gods, udi Gaarden Bervig. Til Tugthuset 14 sk.
----
Derefter blev og med
Sage-Tinget begyndt og først paaraabt Tingsraad i Sagen anlagt
af Peder Axelsen Fagernæs imod hans Kone Elisabeth Olsdatter
og Drengen Hans Hartvigsen i Anledning af deres tilsammen begangne
Leyermaal.
Per Axelsen var efter
paaraab ikke tilstæde, da han skal være fremrejst til
Findmarken, men Lensmanden, Christen Hveding, producerede den ved
næstleden Høste-Ting udstædde Laugdag for Hans
Hartvigsen, som blev læst, saaledes lydende....
Hans Hartvigsen blev
paaraabt, men mødte ikke. Imidlertid blev Laugdagens lovlige
Forkyndelse for ham edeligen afhiemlet af Stævnes Vidnerne Hans
Larsen Lielandschar og Anders Jensen Lieland. Videre blev paaraabt
qvinden Lisbeth Olsdatter, men var ikke tilstæde og blev angivet
at være syg og sengeliggende. Og da saaledes ingen af de vedkommende
var nærværende, blev Sagen udi næste Høste-Ting
udsat.
-----
Videre blev paaraabt Sagen
anlagt af Per Axelsen Fagernæa mod Drengen Hans Hartvigsen for
ærerørige Beskyldninger. Men som ingen af Parterne mødte
efter Paaraab, blev Sagen stillet i beroe til næste Høste-Ting.
----
Hr.
Lieutenant og Foged Hejde ædskede Leyermaals Sagen i Rætte
imod gift Mand Henrich Andersen Arnes og Pigen Ane Olsdatter. Begge
mødte og vedtoeg Kald og Varsel, hvorpaa blev først
fremstillet Pigen Ane Olsdatter som blev examineret og aflagde saadan
Forklaring, Hun er 30 aar gammel, blev for 7 aar siden confirmeret
og har siden søgt Herrens Nadvere her i Menigheden, hvor hun
har tient paa adskillige Stæder. For noget over 2 aar siden
hadde hun et u-ægte Drenge-Barn som hun har aflet med nærværendegift
Mand Henrich Andersen Arnes. Henrich Andersen tilstoed paa Dommerens
tilspørgelse Pigens Udsagn, og at han var Fader til det af
hende fødde uægte Drenge-Barn. Citanten producerede en
verificeret Gienpart af Stædets Præst-attest dette Leyermaal
betreffende, dat. 11te October 1776 som blev Acten tilført
og læat., hvorefter hab sluttedes sin Procedure med den endelige
Paastand, at Henrich Andersen Arnæs maatte for sit Leyermaal
i Ægteskab blive anseet efter Lovens 6te Bog 13de Cap 25te Art.
og Forordningen af 6te December 1743 og Åigen Ane Olsdatter
efter bemeldte Loven at vorde Art. at vorde straffet og saaledes indloed
Sagen under Dom.
Paa Dommerens Tispørgelse
havde Henrich Andersenog Pigen Ane Olsdatter intet til deres Undskyldning
og Forsvar at tilføre, undtagen at de forstoed deres begangene
Foreteelse.Thi blev afsagt saadan Dom:
Siden
Henrich Andersen Arnæa og Pigen Ane Olsdatter have begge frievillig
og enstemmig tilstaaet at have levet i legemlig omgiengelse, og hun
derover født et uægte Drenge-Barn til Verden, og saaledes
deres Tilstaaelse tillige findes stadfæstet ved den af Citanten
producerede Præste-Attest, saa er det klart og bevist, at Henrich
andersen har begaaet Hoererie og at Pigen Ane Olsdatter har af ham
ladet sig besvangre.
Thi Kiendes for Ræt:
at Henrich Andersen Arnæs
bør for det udi hans Ægteskab begangne Leyermaal med
Pigen Ane Olsdatter og derved givne Forargelse i følge Lovens
6te Bogs 13de Cap 25te Art og Forordningen af6te December 1743 at
betale Dobbelte Leyermaals Bøder med 24 dr. og at straffes
paa sin yderste Formue, som bliver at bestemmes efter hans Boets Tilstand,
som alt af ham bør udreedes elleri Mangel af Betaling lide
paa Kroppen. Saa for og Pigen Ane Olsdatter i medhold af Lovens 6te
Bog 1ste Cap. at betale sine Leyermaals Bøder med 6 dr. eller
i Mangel af Betaling lide paa Kroppen.. Endelig bør ogsaa Henrich
Andersen Arnæa og Pigen Ane Olsdatter til videre Straf for dette
Leyermaal at sidde i 8te Dage paa Vand og Brød efter Forordningen
af 8de Junii 1767, og bør denne Dom fuldbyrdes inden 15 Dage
efter dennes lovlige Forkyndelse under videre Adfærd efter Loven.
----
Hr Lieutenant og Foged Hejde
anmeldte at have til dette Ting ladet mundtlig indstævne Enkemanden
Ole Larsen Labor og Enken Lisbeth Ottesdatter Klubvigen for tilsammen
begangne Leyermaal, herom at see Beviser i Rætte lagde, indtages
til Examination og lide Dom til Straf og undgieldelse Efter Paaraab
mødte Ole Larsen Labor og vedtoeg Stævningsmaalets lovlige
Forkyndelse, men Qvinden Lisbeth Ottesdatter var ikke tilstæde,
men at hun var paa lovlig tid og stæd indstævnet. Derpaa
aflagde Stævne-Vidnerne, Hans Larsen Lielandschar og Anders
Jensen Lieland deres corporlige Ed. Derpaa blev den indstævnte
Ole Larsen fremstillet, beedet og og examineret og aflagde saadan
Forklaring og Bekiendelse: Han er over 60 aar gammel, har været
gift i 2 1/2 aar og blev for 6 á 7 aar siden Enkemand, det
han er. Han tilstoed at væreskyldig udi det paastænte
Leyermaal og at have besvangret Enken Lisbeth Ottesdatter Klubvigen
som for halvt andet aar siden omtrent fødde et med ham aflet
Drenge-Barn til Verden. Citanten fandt ufornøden videre, at
lade Ole Larsen tilspørges, men begiærede Sagen udsat
til næste Høste-Ting og Lisbeth Ottesdatter til samme
tid pleyet med Laugdag.
Eragtet: Lovlig indstævnte
men udeblevne Lisbeth Ottesdatter Klubvigen gives Rættens Laugdag
til næste Høste-Ting at møde og udstaae examination
med videre after Stævnemaalets Formeld, da og Ole Larsen Labor
paalægges uden nogen foregaaende Varsel og Indstævning
at indfinde sig og svare i Sagen.
----
Lars Nielsen Evenæsmark
fremlagde Huden af een fuldvoxen Biørn, som han for 8te Dage
siden havde skudt i Strand-Marken. Dette hans Andragende blev inden
Rætten bekræftet, og derfor blev Huden forseglet og de
befalede Skud-Penge ham leveret.
----
Af Rætten blev paaraabt
Sagen anlagt ved næstafvigte Aars Høste-Ting af Hr. Peder
Arctander mod Ole Meyer Taraldsvig for nærgaaende Udsagn i Anledning
af hans hans Barne-Daab.
Begge Parter mødte,
og som Ole Meyer inden Rætten declarerede at han ikke i nogen
ond hensigt havde takt de paastævnte ord om Citanten, han og
efter nøyere Erfaing er bleven overbevist om at Præsten
var udi den Feyltagelse af hans Barns Daab paa meldt tid uskyldig,
og at samme er ikke skeet af Præsten med forsat eller i Ond
Intention. Saa frafaldt Citanten Hr. Peder Arctander denne Sags videre
Paatale, og derfore blev Sagen af Rætten ophævet.
----
Hr. Lieutenant og Foged
Hejde anmeldte for Rætten, at han til Justitiens Pleye havde
til dette Ting ladet mundtlig indstævne Iver Ediasen Lech Nyegaard
for Smug-Hamdel, herom at anhøre Vidner og bevise og lide Dom
til Straf og erstatte Sagens Omkostninger. Som vidner vare under Falmaals
Straf indstævnt Hans Albrigtsen Nyegaard, Ane Pedersdatter og
Maren Jensdatter ibidem, Ole Nielsen Trældahl og Michel Persen
ibidem, Af de indstævnte mødte ingen, uden Vidnet Michel
Persen Trældahl. Men for de fraværende blev Stævnemaalets
lovlige Forkyndelse edeligen bekræftet af Stævne-Vidnerne,
Hans Larsen Lielandschar og Anders Jensen Lieland.
For Rætten blev fremkaldet
Vidnet Michel Persen Trældahl, som til Sandhed at vidne blev
formanet. Han aflagde derpaa sin Saligheds Ed og følgende Vidnesbyrd:
Vidnet er næste Næste Naboe til den Indstævnte Iver
Lech Nyegaard, men har gandske sielden kommet i Hans Hus, her heller
ikke kiøbt noget hos ham uden at han i forrige Aars Vinter
ved sin Afrejse til Findmarken kiøbte en Kande Enkelt Brændevin.
Vidnet har ellers naar han har været paa Nyegaard seet en og
anden kiøbe 2 skillings Brændevin hos Iver Lech, men
har aldrig seet nogen beskiænket og han for resten ikke seet
eller hørt, at Iver Lech har ført nogen forbuden Handel,
ikke heller erfaret at benævnte Iver Lech har ført nogen
Mængde af Brændevin eller andre Varer hiem fra Bergen.
Vidnet blev dimitteret.
Actor begiærede Sagen
udsat og Laugdag og Forelæg af Rætten udstædet.
Eragtet: Lovlig indstævnte,
men udeblevne Iver Ediasen Lech Nyegaard gives Rættens Laugdag
at møde her paa Lieland til næste Høste-Ting og
svare til denne Sages Følger efter Stævnemaalets Formeld.
Til samme Tid og Stæd bliver Vidnerne Hans Albrigtsen Nyegaard,
Ane Pedersdatter og Maren Jensdatter ibidem og Ole Joensen Trældahl
under Straf af Falsmaals Bøder at møde og aflægge
edelig Vidnesbyrd i Sagen.
----
( Gjenopptakelse
av saken mot tidligere lensmann Peder Larsen Tårstad på
høsttinget 1778 (red anm)):
Hr. Lieutenant og Foged Hejde anmeldte at have ved Continuations Stævnemaal
forfrisket den forhen anlagde Sag imod forrige Lensmand Peder Larsen
Torrestad i Anledning af hans skiødesløse og forsømmelige
Forhold med Tyves Delinqventen Johannes Christophersen som undvigte
af sin Arrest i Aaret 1775, herefter at lide Dom paa Grund af de forhen
i Sagen førte Vidner og Beviser, og betale Sagens Omkostninger.
Peder Larsen mødte og vedtoeg Varsel, da han paa Dommerens
tilspørgelse tilstoed end som for at den omstævnte Tyv,
Johannes Christophersen undvigte af sin Arrest, og at hans Hus og
dertil kunde han ikke nægte at have til deels været aarsag
der han i Tillid til denne Tyvs redelighed - da han talte saa godt
for sig - havde ladet ham gaae løs af sine Jern. Actor, Hr.
Lieutenant Hejde, maatte anmelde at han havde i Betragtning af de
indløbne Beviser haft Føye til for længe siden,
at bringe denne Sag til Doms, men at dette ikke er skeet og ikke heller
ved dette Ting kan skee,dertil angav han at være Aarsag, at
han ikke emdnu fra Amtet er tilstillet nogen speciel Beregning over
de ved Johannes Christophersens undvigelse af sin Arrest hos Peder
Larsen foraarsagende Omkostninger, som han formener Peder Larsen efter
Dom, bør erstatte. Thi vel har han desangaaende faaet et Brev
fra Amtet, men foruden at samme ikke indeholder nogen bestemt Beregning
saa har han og glemt at tage dette Brev med sig. Han begiærede
derfor Sagenudsat til næste Høste-Ting, da han fra sin
Side agter afplaidere denne til Doms.
Eragtet: Sagens Anstand
bevilges til næste Høste-Ting, da Peder Larsen tilholdes
at møde uden nogen foregaaende Varsel. - (Se forøvrig
Hveding-slekten
med amtmannens skriv til Peder Larsen
der han fratas lensmannsembetet (red.anm.)).
----
Efter Paaraab anmeldte ingen Almues Mand sig for Rætten
med nogen Sag eller andet Kiæremaal.
Thi blev Tinget for Ofodens
Almue i Kongens Høye Navn ophævet.
Gå
til aneliste/Go to Ancestor List