Vestlandsslekten Jæger
Første gang publisert
september 1997
Oppdatert 12. mars 2008
Hovedvekten av det som omhandler
3. ledd til 9. ledd nedenfor er hentet fra Olaf Jægers "Stamtavle
over familierne Jæger i Norge" (1917), delvis supplert med
opplysninger fra Digitalarkivet og rettelser fra annet hold. Opplysninger
om 10. ledd Henriette Margrethe Jæger er hentet fra Joh. G. Reppes hefte "Rambergslekten Berg", som han skrev ca 1952.
Øvrige opplysninger om 10.
ledd Henriette Margrethe Jæger er hentet fra fra Folketellingene
1865 og 1901, tilgjengelig på internett (Digitalarkivet) fra juni
1998. Noen opplysninger om 5. ledd Ahasverus Christiansen Jæger
er fra Axel Kiellands "Stavanger Borgerbog".
Illustrasjonen til høyre: På det såkalte Tausanepitafiet i Stavangerkatedralen finner
vi Jæger-familiens våpen: En rose over en rett bjelke, med
et jakthorn i bunnen. Utsnitt av et bilde i Inge Brulands praktverk
"Stavangerkatedralen - vår
enestående nasjonalhelligdom", gjengitt med tillatelse
fra forfatteren.
Vi begynner historien om Jæger-slekten
med Thomas Knudsen i Danmark. I Dansk Biografisk Leksikon, bind XII,
København MCMXXXVII, har Bjørn Kornerup skrevet artikkelen
som gjengis nedenfor (1. ledd), mens den tyske artikkelen om Thomas
Knudsen er skrevet av C. Fr. Carstens i Denkelbok der St. Nicolai-Kirche
in Kiel von 1487-1601 ss. 210-214.
Var Knut Jeger Thomas Knudsens
far?
I Sønderjydske skatte-
og jordebøker nevnes en Knut Jeger, som svarer dobbel skatt av
gården "Matball" ca 1520-30. Både tirdsrom og
navnetradisjon tyder på at han er nedenfor nevnte Thomas Knudsens
far, ihht. en fotnote på innledningssiden i Olaf Jægers
bok fra 1917.
1. ledd
Thomas Knudsen
(ca 1503-1581). Præst,
Salmedigter. Født ca 1503, død 5. januar 1581 i Ribe,
begravet samme sted (Domkirken). Gift før 1532 med Anna N.N.
(Joh. G. Reppe kaller henne Anna Hansdatter. Han opplyser videre at
de hadde 12 barn sammen). Thomas Knudsen nævnes første
Gang 1526 som Sognepræst i Rødding og Skrave i Tørning
Len, og i 1527 blev han af Biskop Ivar Munk forflyttet til Hygom. Da
hertug Christian 1528 indførte Reformationen i Nordslesvig, viste
Thomas Knudsen sig som Tilhænger af den lutherske Sag og blev
evangelisk Provst i Frøs og Kalvslund Herreder. Han blev snart
anset for en af Støtterne for den reformatoriske Bevægelse,
saaledes maatte han efter 1537 ledsage Biskop Johan Wenth (Vandal) paa
hans Visitatsrejser i Ribe Stift og tjene ham som Tolk. 1542 drog Thomas
Knudsen til Wittenberg, hvor han lod sig immatrikulere og 1543 tog Magistergraden.
Efter sin Hjemkomst blev han
Kannik i Ribe, samtidig med at han vedblev at være Sognepræst
i Hygom. Som oftest havde han dog sin Bopel i Ribe, hvor han tillige
beklædte forskellige Tillidshverv, bl.a. som Domkirkeverge og
som Forstander for Puggaard. Til Ribe er ogsaa hans litterære
Virksomhet knyttet. I forening med sin Søn, Hans Thomesen, der
1557 blev Rektor sst., arbejdede han paa Tilvejebringelsen af en almindelig
Kirkesalmebog, som dog først saa Lyset 1569, efter at Sønnen
var blevet Præst ved Vor Frue Kirke i København. Thomas
Knudsen har leveret to Bidrag til dette Arbejde, hvoraf det ene er den
fint følte «Bøn for gamle Folk»: «Herre,
jeg er nu gammel og graa». Ikke ringe Betydning som historisk
Kildeskrift har forskellige Optegnelser fra hans Haand, især om
Indførelsen av Reformationen i Haderslev Amt.
Mag. Thomas Knudsen, von
C. Fr. Carstens Pontoppidan
(Anales cccl. Dan. II, 770) hat unter Berufung auf Lyscander (* (de
Scripotoribus Danicis bei Westphalen monumenta inedita III, 485) und
ihm nach Dr. Fr. Münter (Reformationshistorie, 348 doch nicht in
der Kirchengeschichte Dänemarks) sowie auch Ref. (Nordalbing. Studien
II, 348) die Meinung geäußert, es möchte der Pastor
M. Th. Knudsen in Hygum wol der erste Verkündiger des Evangeliums
nach lutherischer Lehre hier gewesen sein, etwa schon 1520. Es hat indeß
der, auch um die schleswigsche Kirchengeschichte verdiente, Holger F.
Rørdam in seinen «Bidrag til den danske Reformationshistorie»
(Nye kirkehistoriske samlinger II, 253 ss.) diese Geschichte, durch
Beibringung näherer Nachrichten über den Genannten beleuchtet
und stellen wir darnach hier zusammen, was über diesen Mann bekannt
ist.
Thomas Knudsen war 1503 geboren
(wo? findet sich nicht). Dies ergiebt sich aus einer Aeußerung
seines Sohnes des bekannten Hans Thomesen der in der d. 10. August 1569
unterzeichneten Vorrede zu seinem Psalmenbog schreibt, daß sein
Vater seit 44 Jahren Jesu Christi reines Evangelium gepredigt habe und
es noch in seinem 66. Lebensjahre predige (Brandt og Helwig den danske
Psalmedigtning II, XV.). Es constatirt ferner, daß Th. Knudsen
wenigstens 1526 Prediger (Priester) zu Rødding und Strave gewesen
(Rhode Samlinger til Haderslev Amts Beskriv. S. 446) und von da nach
Hygum befördert worden ist. Ersteres Pastorat wird also damals
nicht die gegenwärtigen Einkünfte gehabt haben. Über
seine Wirksamkeit in Rødding ist nichts weiter bekannt.
Das Pastorat-Archiv daselbst
ist bei einem Brande 1810 zu Grunde gegangen. Es ist aber bestimmt anzunehmen,
daß er damals noch nicht öffentlich sich zur lutherischen
Lehre wird bekannt haben, indem ihm der Bischof Iwer Munk in Ripen d.
8. April 1525 Kollatsbrief für Hygum ausgestellt hat, der noch
erhalten ist. (Aus d. Geh. Archiv abgedruckt: N.K. Saml. II, S. 255).
Dieser Bischof war streng katholisch und Feind der Reformation (Münter
Kirchengesch. III, S. 124. Jessen Vorgeschichte d. lat. Schule in Hadersleben.
Prog. 1867 S. 23).
Erst 1528 geschah die große
kirchliche Veränderung in Nordschleswig und ist der Bericht unsers
Th. Knudsen darüber vorhanden (Suppl. zu Christian III. Historie
S. 5-8) wie er zugleich mit den andern Predigern in Hadersleben Amt
und Tørninglehn von Herzog Christian nach Hadersleben berufen
und ihnen aufgegeben sei, die Vorlesungen bei Dr. Eberhard Weidensen
und M. Joh. Wandal zu hören, um demgemäß zu predigen
und zu lehren. Von dieser Zeit an wird er jedenfalls frei gelehrt haben
und er wird wohl auch schon etwas früher damit angefangen haben,
da ihm sogleich eine Propstei übertragen ward. Es wurde nämlich
hier die Einrichtung der Hardespropsteien bestimmt und unserm Knudsen
sogleich zwei Harden, Frøs- und Kollundsharde übertragen.
Diesem Amte hat er vorgestanden bis 1542, da bald nach dem Landtage
in Rendsburg die Hardespropsteien aufgehoben wurden. Er mit den übrigen
erhielt vom Herzog Christian eine neue Bestallung, die noch aufbewahrt
ist. (Supl. zu Christian III Historie S. 1). Wahrscheinlich bald nachher
ist er in die Ehe getreten.
Seine Frau gebar ihm 1. März
1532 seinen erstgeborenen Sohn. Daß er ein tüchtiger Mann
gewesen, der sein Amt rühmlich verwaltet hat, kann daraus geschlossen
werden, daß Christian III. ihm allerlei Gnadensbeweise zukommen
ließ. 1534 verlieh er ihm ein Stück Land auf Hygumfeld, welches
der Kirche gehörte; er bewilligte ihm die Einlösung der Pastoratgebäude
durch den Nachfolger und schenkte ihm 11. März 1536 aus Lebenszeit
die Hälfte der Hygumer Kirchenzehnten «sammt dem Stroh»
(Sup. zu Christian III. Hist. S. 28). Er verdolmetschte die Rede des
der dänischen Sprache nicht mächtigen Superintendenten Wandal
im Stifte Ripen (Dänische Bibliothek I. 178). Jetzt erhielt unser
Knudsen längeren Urlaub, um noch einen Studienkursus in Wittenberg
zu machen. er ist an der dortigen Universität inscribirt 26. Okt.
1542.
Wahrscheinlich ein Jahr lang
hat er sich hier aufgehalten und rite den Magistergrad erlangt. Nach
seiner Heimkehr, da inzwischen Tørninglehn wieder mit Ripen vereinigt,
wird er wohl die Propsteigeschäfte wieder übernommen haben.
Bestimmt ist aber, daß er damals Canonikus in Ripen zu gleich
geworden ist. Als solcher wird er zuerst 28. Nov. 1594 genannt (Adler:
Byen Ribe Progr. 1844 S. 48) und 1548 erscheint er als Vorsteher der
Ripensischen Schulhofes (Thorup. Ribe Cathedralskole Progr. 1826 S.
11-14). Er wohnte in Ribe und verwaltete von da aus sein Pastorat in
Hygym. 1557 ward sein ältester Sohn Hans Thomesen, Rector der Schule
in Ripen, von dem Bischof Hans Tausen dazu berufen, derselbe ward jedoch
1561 als Stiftspropst an die Frauenkirche in Kopenhagen versetzt, wo
er schon 1573 starb. Dieser ist besonders bekannt geworden durch sein
Gesangbuch Szandemagers Psalmebog von 1525 war sehr dürftig, dieses
erschien zuerst 1569. In demselben finden sich auf 2 Lieder des Vaters.
Das eine, ein Gebet für alte Leute ist sehr bekannt geworden: «Herre,
jeg er nu gammel og graa».
Knudsen hat 12 Kinder gehabt.
Peter ward des Vaters Adjunct mit Succession, starb aber schon bald
nach dem Vater 16. Juli 1581. Niels studirte 1554 in Wittenberg, Paulus
1569 in Leipzig und ward Magister in Wittenberg, Lauriz war 1586 Pastor
in Kolding. Unser Thomas Knudsen starb den 5. Januar 1581, 77 jahre
alt. In Jo. Amerini Carmina Wittenb. 1576 ist ihm ein Carmen gewidmet,
abgedrickt bei Rördam Nr. 22 II. 264. (* Prost und Pastor in Hersünte-Seeland
und zugleich Königl. Historiograph Christian 1, lebte 1588.
2. ledd
Hans Thomassen
(I Dansk Biografisk
Leksikon kalt Hans Thomesen), født
1. mars 1532 i Hygom. Han var først rektor i Ribe fra 17. april
1557 til 11. mars 1561, ble 25. mai 1561 kalt til sogneprest til Fruekirken
i København, prost til Søkkelund Herred. Død i
1573. Gift to ganger: 1 16. november 1561 med Margarethe Lauritzdatter,
som døde på barselseng i 1562, begravet 14. september samme
år i København, 17 år gammel. Hun var datter av borger
Lauritz Michaelsen, København. 2 Gift med Magdalene
Monsdatter, datter av rådmann i Ribe
Mons Anchersen.
Hans Thomassen var en utmerket
salmedikter (se Nyerup og Krafts literaturleks. s 607, Worms leksik.
II s 476 og Wibergs prestehist. II s 119) . Han skal ha hatt to sønner
og én datter, men vi kjenner bare til sønnen Claus Hansen
Jæger.
3. ledd
Claus Hansen Jæger
Født 1565 i København.
Han var den første som antok navnet Jæger som slektsnavn.
Etter å ha vært utenlands i 13 år, ble han i 1602
professor i Pædagoicus i København, og 7. juni 1605 kalt
til sogneprest til Tårnby på Amager. Død 6. juni
1639. Gift med Marie
Jensdatter, datter av proviantskriver Jens Torbensen.
De hadde fire barn:
- Thomas Clausen Jæger,
død 1666
- Hans Clausen Jæger,
død ca 1676
- Anna Clausdatter Jæger,
g.m. biskop Christian Matzøn Tausan. Se forøvrig nærmere
om deres epitaf i Stavanger
Domkirke.
- Christian
Clausen Jæger
4. ledd
Christian Clausen Jæger
Født 1606, død
1695. Han var slektens første norske stamfar. Han ble i 1655
sogneprest til Helland med Birkrem og Heskestad. (Han var sogneprest
der til 1691, se forøvrig « Kommentarer til de Créqui-slekten
»). Han skulle være en grunnrik mann,
og eide bl.a. et større jordegods i Dalene prestedømme.
Gift 2. gang før 1679
med Jeanne de Créqui dit la Roche, død 24/4 1734, datter
av oberstløytnant Ahasverus de Créqui dit la Roche , død 15. januar 1678, og 1. hustru Judith Sveris (Sweers).
(Se «Slektene de Créqui dit la Roche og Sweers). *Se kommentar til
teksten fra Kiellands bok vedrørende Christian Clausen Jægers
og Jeanne de Créqui dit la Roches dødsår.
I Helleland kirke finnes ennå i dag to alterstaker som ble skjenket
til kirken av Jeanne de Créqui dit la Roche
. Iht Bjørg Ager-Hanssen som besøkte kirken
høsten 2000, ble kirkebygget som står i dag oppført
i 1832 til erstatning for den gamle fra 1629. Den ble revet etter lynnedslag
og inventaret solgt på auksjon - men alterstakene fikk bli med
over i den nye kirken. Stakene har initialene J.A.C. - det må
etter alt å dømme stå for Johanne Ahasverusdatter
Créqui. Den ene alterstaken er datert 1699. På hver av
stakene er de Créqui-våpenet - det syvarmede plommetreet
- gravert inn. Se forøvrig noen tanker omkring dette i egen artikkel.
Deres barn var:
I oversikt over Borgerbrev i Bergen (Digitalarkivet)
finner vi en kjøpmann Christian Jæger født i Hellelands
prestegjeld, Stavanger. Han mottok sitt borgerbrev 6.10 1712. Kanskje
er han en sønn eller sønnesønn etter Christian
Clausen Jægers 1. ekteskap? Olaf Jæger (1917) nevner en
mulig sønn fra 1. ekteskap, Claus Christiansen Jæger som
1672 dimiteres fra Stavanger skole og neppe er født senere enn
1653. Hans skjebne er ukjent, men det kan ha vært nevnte kjøpmanns
far eller bror. Jeg finner ikke denne kjøpmannen nevnt i Olaf
Jægers bok (red. anm.).
5. ledd
Ahasverus Christiansen Jæger
Født 1679, tok borgerskap
i Stavanger 7. oktober 1707. Etter først å ha vært
kst. tolloffiser (dvs at han vikarierte) i Bergen i noen år, ble
han ved Kgl. res. av 26. mai 1723 utnevnt til ekstra tollbetjent i Sandviken
i Bergen, bek. 4. mai 1731. I "Norske
Tollere" (boken er også gjengitt på Norsk Slektshistorisk Forenings hjemmeside) står at han "ble anbefalt av dronningen
fordi han sendte henne er perle". Død 1745, begravet 27.
september samme år på Korskirkegården. Gift med Kirsten Castberg (Se «Slektene Castberg og Knag»), angivelig født
i København i 1689. Død 20. februar 1758 i Bergen, begravet
1. mars samme år. Kirkebøkene for Bergen Domkirke mangler
for årene tidlig på 1700-tallet, og ekteskapet er basert
på kirkens regnskapsbøker. Bare brudgom er oppgitt, og
at han har betalt 8 Rdl. for bryllupet. Dette var en høy sum
sammenlignet med mange andre. De må ha hatt et storslagent bryllup,
hvis summen viser til hva de brukte i selve kirken.
Ahasverus Christiansen Jæger
var i Stavanger fra 7. oktober 1707 til 24. mars 1713 (red.anm.): Axel
Kielland skriver bl.a. følgende om dette (språkformen er
modernisert):
"(...) borgerskap 7.
okt.; hadde losji for reisende: sa 24. mars 1713 opp sitt borgerskap
"for igjen at nedsætte sig i Bergen". (...) gift med
Kirsten Castberg (kalles også Nilsdatter Knag)".
Ahasverus Jæger og Kirsten
Castberg hadde 12 barn:
- Nils Knag Jæger,
f. i Bergen 12/4 1706, d. 19/5 1780
- Christian Jæger,
døpt i Stavanger 28/8 1708, d. før 1758
- Knud Eeg Jæger, døpt
i Stavanger 19/1 1709 (Nordlandsfamiliens stamfar). I "Meddelser
om bergenske guldsmede" (Johan Bøgh, Bergen 1893) leser
vi at han gikk i lære hos Jørgen Grip 1727-34, satt mesteråret
hos samme 1740 og tok borgerskap 22. august 1741. Døde i Nordland
1768.
- Johanne de Crequi Jæger,
død som spedbarn
- Margrethe Maria Jæger,
død som spedbarn
- Alida Catharina Jæger,
død som spedbarn
- Ahasverus Jæger,
døpt i Bergens Nykirke 10/5 1716, død ung
- Herman Garmann Jæger,
f. 7/4 1720, død ung
- Nicolay
Castberg Jæger , f.
7/4 1722 (Vestlandsfamiliens stamfar)
- Johanne Margrethe Jæger,
døp i Bergens Korskirke 22/9 1723, d. 25/2 1758
- Wilhelm Friedrich Jæger,
f. 15/8 1726, d. 16/6 1775, samt hans tvillingbror
- Tycho (Tyge/Thyge)
Christopher Jæger, d. 15/8 1726, d. 8/7 1806
6. ledd
Nicolay Castberg Jæger
Født 7. april 1722,
døpt 15. april samme år i Korskirken i Bergen. Faddere
var generaltollforvalter Johan Garmann og hans kone Karen Frimann, samt
stadshauptmann Meyerhoff. Død 31. august 1785, begravet 8. september
samme år med sang og full seremoni.
Han ble, etter å ha
adjungtert sin far i embete som overtollbetjent, ved Kgl. res. av 4.
april 1745 utnevnt til overtollbetjent i Sandviken, Bergen (iht Olaf
Jæger, 1917). I "Norske Tollere" står:
Adj. faren i noen år, tbt i Sandviken 4. nov. 1745, bek. 13. juni
1747. Pensjonert under forpakningstiden. Derpå fortsatt ekstrab.
s[amme]s[ted]. til d. 31. august 1785 i Bergen".
Ved siden av stillingen som
tollembedsmann drev han også en etter tiden betydelig rederivirksomhet,
sannsynligvis på Nordland. I 1776 kjøpte han en bramseils-jegt,
og i 1785 holdt han auksjon over "de 2de Bramseigls-Jægter,
en stor Vinge-Baad, en Seigle-Baad med endel andre Baader".
Gift
24. januar 1747 i Nykirken i Bergen med jomfru
Øllegaard Amble (Kilde: Digitalarkivet, Vigde i Bergen.
Olaf Jæger oppgir at de ble gift 3. januar 1747). Hun var født
1718, død 4. februar 1785. Datter av kjøpmann i Bergen
Peder Jensen Amble
og Christina
Nagel.
Der var 11 barn:
- Kirsten Castberg Jæger,
f. 1747, døpt 1. september 1747 Korskirken , d. 27/6 1753
- Karen Christina Jæger,
f. 4/4 1749, d. 1/11 samme år
- Gjertrud Christiane Jæger,
f. 27/9 1750, d. juni 1772
- Catharina Johanna Jæger,
f. 7/9 1752, d. 25/1 1753
- Ahasverus Jæger,
f 6/2 1754, døpt 13. februar i Korskirken, d. 23/4 1825 (far
til Henriette Margrethe Jægers adoptivfar Herman Jæger,
se 10. ledd). I elevprotokollen for Bergen katedralskole 1749-1867
(Digitalarkivet) leser vi at han er født "in Jan 1753"
og sønn av Nicol: Caspar Jæger, Visiteur i Sandvigen,
innskrevet i 4. klasse 21 oktober 1770 og dimitert fra skolen i 1775
"med Haab om Testimonio efter Flittigheds Beviiser men tog Examen
privatim." I "Norske
Tollere" leser vi: "Adj. faren 6 år. Tb. [tollbetjent]
i Sandviken 19. okt. 1785, otb. [overtollbetjent s[amme]s[ted] 1816
til d. 23. april 1825 i Jægersminde ved Bergen".
- Peder Jæger, f 7/6
1755, begr. i Namdalen 11/4 1809
- Paul
Moltzau Jæger, f.
29/11 1756, d. på Voss 1833 (se 7. ledd). Som broren Ahasverus
også elev ved Bergen katedralskole. Se mer om hans familie i egen artikkel.
- Nikolaja Tychone Jæger,
f. 26/1 1758, hjemmedøpt 31. januar, kom til kirke 9. mars,
d. 9/6 samme år
- Kirsten Castberg Jæger,
f. 30/4 1759, d. 4/7 1815
- Nicoline Tychone Jæger,
f 31/1 1763, d. 5/5 1768
- Nils Knag Jæger,
f. 15/8 1765, d. 4/2 1766
Både over Nicolay Castberg
Jæger og hans kone Øllegaard finner vi minnedikt i Adressecontoirets
Efterretninger, henholdsvis No 37 og No 7 1785
(begge minnedikt finnes på samme internettside).
7. ledd Ahasverus Jæger
Født 6. februar 1754 i Bergen, død 23. april 1825 i Bergen. Akademisk borger i 1775. Han adjungterte først sin far i embete. Ved Kgl. res. av 19. oktober 1785 utnevntes han til overtollbetjent etter sin far i Sandviken i Bergen.
Han bodde som sin avdøde onkel, ungkar og klokker Nils Knag Jæger, og sin far, på «Jægersminde» i Bergen, som var kjøpt av klokker Jæger ved skjøte, thl. 4. juni 1777. Ahasverus Jæger ble gift 23. mai 1784 i Bergen med Mette Margrethe Boldt, født 19. oktober 1752, død 15. august 1813. Datter av kjøpmann i Storstredet i Bergen Herman Boldt, født 1715, død 1768, og hustru Mette Margrethe Christiansen, født 1723, død 16. juli 1765.
Der var tre sønner og to døtre:
- Nicolay Castberg Jæger, f. 8/6 1784
- Mette Margrethe Jæger, f. 11/6 1785, styrte huset for sin yngre bror Herman i Trondheim
- Øllegaard Jæger, f. 6/4 1787, d. 3/6 1875
- Herman (Harmen) Jæger, f. 14/11 1788
- Tycho Christopher Jæger, f. 2/2 1792, d. 27/6 1853
Både over Ahasverus Jæger og hans kone Mette Margrethe finner vi minnedikt i Adressecontoirets Efterretninger, henholdsvis No 35, 1825 og No 35, 1813 1785.
8. ledd Herman Jæger
Herman Jæger
ble født 14. november 1788 i Bergen, konstituert undertollbetjent
i Bergen 7. mars 1820, undertollbetjent i Trondheim 26. jan 1821,
død i Trondheim 9. mai 1854 (iht Norske
Tollere). Han var ugift, og hans ti år eldre ugifte søster
Mette Margrethe Jæger styrte huset for ham i Trondheim. Med pike Antonette Larsdatter fikk han datteren Henriette Margrethe.
Se også egen kommentarartikkel om Henriettes foreldre. [5]
Navnet Herman føres
tilbake annenhver generasjon til 1715
Datteren Henriette Margrethe Jæger hedret sin far Herman Jæger
ved å døpe en av sine sønner etter ham, og oldebarnet
Einar Herman Berg f. 1929 bærer navnet videre.
9. ledd
Henriette Margrethe Jæger
Foto: Henriette Margrethe Jæger. Trykk på bildet
for større utgave.
Ihht Joh. G. Reppe født
30. november 1838 i Trondheim, døpt 27. januar 1839 i Domkirken,
død 17. juni 1925 som enke på Ramberg.
Ved dåpen står
hennes foreldre oppført som "Erlig Mand og Undertoldbetjent
H: Jæger og Pigen Antonetta Larsdatter". Ordet Travlykken
(?) er understreket og angitt etter morens navn, men jeg har ingen ytterligere
kunnskap om navnet/stedet. Faddere er Konen Martha Kjelsberg og
Andreas Engelsen, Jomfrue Hanna Wahl, .[en tittel?] Qvedahl og Lundahl
[Lerdahl?], .ungkarl Peter Øyen. (Riksarkivet Oslo, film
HF 1237, Døpte i Domkirken 1839, s. 150). Som ved andre uekte barn, er det i tillegg til vanlige faddere
angitt vitner som går god for barnets slektskapsforhold: Begges
1. leiemaal efter enken Ingebor Anna Wiggens [utydelig].
Opplysningene om moren samsvarer
med Joh G Reppes opplysninger i "Rambergslekten Berg", men
farens fornavn er, som vi ser, bare anført med initialen "H:"
i dåpsprotokollen. Yrket er dog oppgitt, og det gjør
dåpsattesten entydig med hensyn til hvem den oppgitte faren er:
Herman Jæger. Mange år senere gifter
jenta seg, og i vigselboken for Flakstad i Lofoten, 17. juli 1871, oppgir
hun sin fars navn til Undertoldbetjent H. Jæger. Innføringen fra klokkerboken er gjengitt i egen artikkel.
I folketellingen for
1865 er Henriette Jæger (mellomnavn ikke angitt) nevnt som husjomfru
hos Ulrik F.S. Sverdrup på Horstad gård i Bindal kommune,
Sør-Helgeland i Nordland fylke (alder er her oppgitt til 27 år,
og som fødested er angitt Trondheim. Det kan stemme overens med
Henriette født 1838). Senere reiste hun til Ramberg, hvor hun
ble ansatt som guvernante inntil hun 17. juli 1871 ble gift med Michael Hagen Tobiassen Berg.
Under sitt lange liv ble hun
en kjent dame, og omtaltes som Madame Berg i Flakstad. I folketellingen
for 1900 er hun nevnt som enke og "bestyrer af Rigstelefonen og
Føderaadskone" på Ramberg.
Henriette Margrethe Jæger og Michael Hagen Tobiassen Berg
hadde fem barn, hvorav de to eldste døde som små. Se nærmere
opplysninger om barna under Rambergslekten Berg:
- Tobias Berg
- Alf Berg
- Bergitte Christine Berg
- Herman Berg
- Tobias Berg
Til høyre:
Telegrafbygningen på Ramberg hvor Henriette Margrethe Berg f.
Jæger var telegrafbestyrer. Guttungen i forgrunnen er Tore Lennertsen
(født 1956), etterkommer etter Henriette Margrethe Bergs datter
Bergitte Christine og hennes mann Kristian Georg Lennertsen. Telegrafbygningen
er revet for flere år siden. (Foto: Fra Tore Lennertsen, oktober
2000)
Noter
[1]
FamilySearch
[2] Brita skal ifølge Vossiboka være født i 1785,
mens FamilySearch på sin side oppgir en Gudve
Larsen som ble døpt 15. august 1784, som datter av Lars
Knudsen og Brita Eriksdatter. I henhold til Olaf Jæger (1917)
var Gudve født i 1797, men han må ha forvekslet henne
med en annen Gudve Larsdatter som også giftet seg i 1817 på
Voss.
[3]Bergens Borgerbok 1752-1865 (A.M. Wiesener, Bergen 1917-1923).
Han omtales her som Gjert Henrich Paus Nicolay Jæger.
[4] Mike Bent: Steamers of the Fjords, Bergen Shipping
since 1839, Conway Maritime Press, London 1989. Mer om dampskipsfarten på Vestlandet kan du lese i artikkelen Byferdene på båt og dampbåtferdsla i Sør-
og Osterfjorden av Olav Vevle (Nord- og Midthordland Sogelags
årbok Frå Fjon til Fusa, 1948 s. 7-17 ill.).
[5] I april 2002 fant jeg at jeg måtte korrigere Reppe på punktet om Henriettes far. Reppe hevdet at Herman Jæger
(f 1788) var faren, men ny kunnskap (2002) viste at Herman må
ha vært adoptivfar til sin fetter Nicoloay Castberg Jægers
sønnedatter. I mars 2008 finner jeg at opplysningene som var lagt ut på Digitalpensjonatet i avskriften av kirkeboken for Flakstad, var feil! Kirkeboken viser ingen Giert H. Jæger som Henriettes far, men derimot - likevel - undertollbetjent H. Jæger.
Gå til
aneliste/Go to Ancestor List
